BUSTER 14 - OPRØR på Nørrebro! (rundvisning)

180 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Igennem historien har Nørrebro igen og igen gjort opmærksom på sin utilfredshed med magthaverne ved at gå i gaderne. Kom med på rundvisning i oprørenes bydel Nørrebro, når BUSTER og Politimuseet inviterer på filmvisning og byvandring. Den 1. marts 2006 blev Ungdomshuset på Jagtvej 69 ryddet af politiet. Efterfølgende brød voldsomme uroligheder ud i Københavns gader. Med en helt enestående adgang, følger filmen '69' de unges kamp gennem de sidste seks måneder, indefra. Gennem hovedpersonen Mads får vi et unikt indblik i, hvad der gjorde Jagtvej 69 til noget helt specielt for en stor gruppe unge, og hvorfor det til sidst kunne gå så galt. Det er en film om ungdom, oprør og radikalisering. Og om en by, der måske levner mindre og mindre plads til de skæve og de utilpassede. Efter filmen arrangerer Politimuseet en byvandring, der tager eleverne med ud i lokalområdet og tilbage i tiden, for her kommer de til at høre om den københavnske folkestrejke i 1944, hvor befolkningen gjorde oprør mod besættelsesmagten. Folkestrejken regnes som en af besættelsestidens mest blodige begivenheder, da 102 mennesker mistede livet. Eleverne får også lov til at få et indblik i urolighederne d. 18. maj 1993, der udviklede sig til den alvorligste gadekamp siden 2. Verdenskrig. Omkring Sankt Hans Torv var kampene hårdest, og politiet følte sig nødsaget til at trække deres pistoler og afgive skud. Byvandringen afsluttes ved den tomme grund på Jagtvej 69. I 2007 blev det besluttet at rydde det berømte og berygtede Ungdomshus. NB: Det tager ca. 10 min. at gå fra Empire Bio til Politimuseet. Man er selv ansvarlig for at ankomme til kl. 12.00.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: