BUSTER 14 - Klovn for livet - Film og oplæg

85 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Det er ikke rart at have en livstruende sygdom og være nødt til at bo på en børneafdeling i flere måneder ad gangen. I samarbejde med Danske Hospitalsklovne inviterer BUSTER til en alvorlig og livsbekræftende dokumentar. Mød bl.a. Ida Grøn, instruktøren bag filmen, og Mette der arbejder som hospitalsklovnen Ludo. Igennem dage fyldt med gråd og grin får publikum et unikt indblik i dagligdagen på Skejby Sygehus' børnekræftafdeling. I en periode på knap to år følger vi hospitalsklovnen Angus og den 6-årige Tobias, der er ramt af en aggressiv kræftform. De mange måneders gentagne indlæggelser og smertefulde behandlinger mildnes af Angus' tilstedeværelse. Med humor, leg og nærvær tager Angus og Tobias kampen op mod kræften - de duellerer i Guitar Hero, gør gangene usikre som maskeklædte banditter, spiller Uno og bestiller livretter, der inkluderer sovs - masser af sovs. Langsomt udvikles et venskab. Dokumentarfilmen 'Klovn for livet' er en rørende historie om at være helt alene og at have nogen at være alene sammen med. Efter filmen kommer Mette, som til dagligt lever af at være klovnen Ludo. Mette vil fortælle om sit arbejde, der går ud på at sprede glæde, positivitet og tryghed i nogle omgivelser, hvor det nogle gange kan være svært at holde modet oppe. Filmen vises i samarbejde med Danske Hospitalsklovne.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: