BUSTER 12 - Maleriet og maleworkshop

121 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Den smukke, surrealistiske franske animationsfilm 'Maleriet' er noget så sjældent som på én gang ambitiøs og alligevel lettilgængelig. Oplev filmen i biografen og deltage i en maleworkshop. Filmens univers tager udgangspunkt i kunstmaleriet, men fortællingen kræver intet forhåndskendskab til kunst. Blot en lyst til at lade sig forføre i en magisk, farverig og fluorescerende verden. Her lever figurerne i et strengt hierarki: Øverst er de færdigtegnede, under dem rangerer de halvfærdige og så er der skitserne, som anses for underlødige. Metaforen er ikke til at tage fejl af, men benyttes elegant til at fortælle et eventyr om forskellighed og skabelsens mysterium. Her er spor efter både 'Kirikou og troldkvinden' og japanske Miyazakis tegnefilm, og alligevel er 'Maleriet' helt sin egen. I workshoppen får du mulighed for at udfolde dine kreative evner, når BUSTER forud for visningen af 'Maleriet' giver børn og barnlige sjæle lejlighed til at farvelægge store plakater med motiver fra 'Den Store Nordiske Malebog' og 'Malebog - Tegn videre med 66 danske kunstnere'. Disse to malebøger er skabt på initiativ af Lærke Hein i samarbejde med Dansk Røde Kors. Lærke var i 2010 et af medlemmerne af Dansk Røde Kors 'Klub 10', en gruppe af kendte fra kultur- og erhvervslivet, som sættes sammen for et år ad gangen for at søsætte anderledes og inspirerende projekter, der kan generere penge til Dansk Røde Kors' hjælpearbejde. Klassetrin: 2-8 / Alder: 8+

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: