Brandmand Sam – Besøg fra rummet

Tilladt for alle
Filmen har en venlig, men også let dramatisk grundstemning. I en scene falder en dreng i vandet, mens det er mørkt, og der opstår lidt dramatik, da han skal reddes af brandkorpset. I en anden scene falder to børn ned af en skrænt, hvorfra de ikke selv kan komme op, og den ene kommer til skade med sin arm. I en anden scene opstår der brand i en skov, og to børn er kortvarigt i fare. Hertil kommer enkelte scener med let uhygge, fx da en flok børn leder efter rumvæsener i skoven. Da de let dramatiske scener hurtigt forløses, og da filmen foregår i et venligt, velkendt og animeret univers, vurderes den ikke at kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
08.06.2017
Originaltitel: 
Fireman Sam: Alien Alert! The Movie
Spilletid: 
1 time (ekskl. reklamer og trailers)
4.3
3.5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (19 votes)

Resumé

Animationsfilmen 'Brandmand Sam – Besøg fra rummet' foregår i den lille walisiske by Pontypandy.

Brandmand Sams kammerat Norman ser en dag noget der ligner en UFO. Med et bliver freden i den stille by ændret til et mediecirkus, da tv-værten Buck Douglas ankommer for at finde beviser på besøg fra det ydre rum.

Snart får brandmanden svært ved at følge med i de mange uheld, men midt i al postyret opdager han noget meget mystisk... 

Familiefilmen 'Brandmand Sam – Besøg fra rummet' er baseret på den britiske dukke-tv-serie for børn, der blev skabt i 1987 og bl.a. er blevet vist i Danmark på DR. Filmen vises med dansk tale.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'Brandmand Sam – besøg fra rummet' [skal] have ros for at fortælle til den unge målgruppe uden på noget tidspunkt at tale ned til eller overforklare handlingen, der er både sjov, spændende ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • Politiken

    "Når de mindste tv-seere begynder at finde Postman Per for pattet, kan de have glæde af [...] Brandmand Sam, der altid klarer ærterne i den overskuelige flække Pontypandy ..." (Søren Vinterberg)

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter