Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Boarding Gate

0
0
Ingen stemmer endnu
Spilletid: 
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel: 
Boarding Gate
Resume:

Instruktør: Olivier Assayas

Lagene af bedrag, hemmeligheder og løgne synes uendelige i franske Olivier Assayas' ('Demonlover' (NatFilm '03) og 'Clean') erotiske noir-thriller 'Boarding Gate'. Efter lang tids fravær vender den ultrasexede, tidligere prostituerede, Sandra (Asia Argento) tilbage til Paris og til sin eks-elsker, big shot-forretningsmanden Miles Rennberg (Michael Madsen). Intime betroelser og grove anklager flyver gennem luften i gensynet mellem de to, hvis dysfunktionelle og i høj grad seksuelt baserede forhold ikke hører til de ufarlige af slagsen. Efter en af de mest saftige s/m-scener i filmhistorien lader Sandra Miles vide, at hun er ude efter at få sin egen natklub i Beijing. Men hun bider dog ikke på, da han - nu skilt og interesseret i at genoptage romancen - tilbyder hende midlerne til det. Via sit legitime dagsarbejde i Hongkong-ægteparret Lester og Sue Wongs oversøiske importfirma har Sandra nemlig iværksat en lyssky narkotikasmugling uden parrets vidende. Og bag Sues ryg har hun desuden en affære med Lester. Tingene bliver kun endnu mere spegede, da vi i filmens anden halvdel transporteres til Hongkong, hvor Sandra viser sig lige så effektiv med en pistol, som hun er med et bælte.

Filmen vises med engelske undertekster.

Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Er du ikke medlem?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Buzz-o-meter

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10