Black Swan
Nina er balletdanserinde og bliver fanget i intriger med den nye rival i balletkompagniet. Ninas liv handler udelukkende om dansen. Hun bor sammen med sin mor, som selv er pensioneret danser og støtter Ninas ambitioner.
Da den artistiske instruktør skal vælge en ny prima ballerina, er Nina det oplagte valg, men den nye danser Lily imponerer også instruktøren.
Nina og Lily indleder et forskruet venskab. For bedre at kunne personificere rollen som både hvid og sort svane, begynder Nina at komme i kontakt med sin mørke side, og hendes hæmningsløse tilgang til rollen er tæt på at ødelægge hende.
Filmen er instrueret af Darren Aronofsky (’Requiem for a Dream’, ’The Fountain’, ‘The Wrestler’) og har, foruden Portman, Mila Kunis (‘Forgetting Sarah Marshall’), Winona Ryder og Vincent Cassel (’Irreversible’, ’Eastern Promises’) på rollelisten.
’Black Swan’ er nomineret til 5 Oscars, inklusiv Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste kvindelige hovedrolle.
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"... står og falder med Natalie Portman som Nina, og hun yder en superintens kraft- og pragtpræstation, der er vildt imponerende... 'Black Swan' er ingen rar film. Men den griber sin tilskuer om struben med et jerngreb og nægter at give slip..." (Ebbe Iversen)
-
Børsen
"Med 'Black Swan' har Aronofsky ... ført unge Natalie Portman til et karrierehøjdepunkt af overraskende dimensioner. ... Præstationen er ... på enhver måde imponerende. Hendes spil bliver et nervepirrende studie i indlevelse og præcision. 'Black Swan' er et uhyre spændende karaterstudie, og filmen er lige så drønuhyggelig som nogen gyser." (Morten Dürr)
-
BT
"... du [skylder] dig selv at se dette først klaustrofobiske og til slut monumentale mesterværk." (Henning Høeg)
-
Ekstra Bladet
"... Natalie Portman ... er bogstavelig talt rystende god i rollen som Nina... Endnu en fuldstændig vild og overrumplende film fra den egensindige Aronofsky... Se den - også selv om du ikke troede, at du interesserede dig en døjt for ballet." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"Portman fortjener alle de priser, som hun kan få... en postmoderne perle." (Nanna Frank Rasmussen)
-
Politiken
"Det er i visualiseringen af dette spil mellem det reelt uhyggelige og Ninas tiltagende hallucinationer, at Aronofsky viser filmisk særklasse. Billed- og lydmæssigt er 'Black Swan' en overlegen film... Men noget ved filmen skurrer. ... de subtile nuancer skriges ud i den tonstunge symbolik..." (Sophie Engberg Sonne)
-
Weekendavisen
"... har alle den fødte klassikers træk. ... Natalie Portman yder en kompromisløs indsats ... Filmen fortjener at blive elsket, og mange vil gøre det uden forbehold. Mit går på graden af skævvreden psykologi. Så effektiv finalen føles, forekommer den meget gemacht. ... 'Black Swan' er højspændt, stram som wiren under en vaklende linedanser – og hele tiden i fare for at briste." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 185
Log ind Anmeld selv filmen
Brugernes top 10
- 1.Fast & Furious 6(44)
- 2.Django Unchained(1.172)
- 3.Jagten(1.381)
- 4.Silver Linings Playbook(255)
- 5.Iron Man 3 - 2D(186)
- 6.Iron Man 3 - 3D(308)
- 7.En sang for Marion(41)
- 8.Alle for to(595)
- 9.Croods 2D - dansk tale(89)
- 10.Croods 3D - dansk tale(71)
Cookie- og Privatlivspolitik

E fantatisk, men dog skræmmende film
Wow hvor var jeg bare blæst væk af denne her film, både Portman og Kunis vækker i den grad karaktererne til live, men puha en film.
God ungdomsfilm
Det er en rigtig god ungdomsfilm, som kommer ind på mange psykiske problemer. God gyser, da det stadig virker meget realistisk. Gør ballat mere spændende
oscar tja
Om det havde fortjent en oscar tja det ved jeg ikke , men det er okay at den var blandt de fem, men super godt skuespil flotte scener .
Fantastisk film
Fremragende præstation af Natalie Portman, må man sige. Fuldt fortjent at hun fik den Oscar.
Fantastisk film
En fantastisk film, der fører os ind i Ninas tanker, og hvordan hendes personlighed forvandler sig psykisk i stræben om at blive den sorte svane og nå perfektion.
Fantastic!!
You can’t take your eyes off this film. It is an amazing journey into an unraveling mind. The ugly search for perfection, with Portman at a never before seen peak.
Black Swan
Filmen er storslående! Slutningen kunne ikke være bedre.
Flot mesterværk
Fantastisk. Alle de nuancer både filmisk og følelsesmæssig som denne film rummer er imponerende.
Smuk film
Her er en af de film, der virkelig rammer dybt og er skræmmende på samtid. Dette er det bedste, der er sket i lang tid, når det kommer til en god thriller om sindets mørke afkroge. Den trak mig mellem hele følelsesregistret og sådan skal det være.
I love it
Hvad kan jeg sige...
... Andet end
MESTERVÆRK & Fy, for pokker!
Fik helt ondt i maven, men det viser hvor god en film det er.
Applaus, applaus til Natalie Portman og tillykke med priserne - klart fortjent.
Og lige et stort applaus til Mila Kunis også - stort talent.