Bipolardag - Sorg og Glæde

Kino.dk
(© Kino.dk)
Kino.dk
(© Kino.dk)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
DepressionsForeningen og Nils Malmros inviterer til Bipolardag i Øst for Paradis Hvert år d. 30. marts afholdes der verden over Bipolardag eller "world bipolar day". Dette er nemlig fødselsdatoen for Vincent Van Gogh, som menes at have haft en bipolar affektiv lidelse (tidligere kaldet maniodepressiv). Dagen skal øge opmærksomheden og gøre os klogere på lidelsen, for bl.a. at mindske fordomme og tabu omkring sygdommen. Derudover skal dagen markere at mennesker med bipolar lidelse kan opnå store ting i livet, og ikke mindst skal dagen minde folk, som er berørt af lidelsen, om, at de ikke er alene. I denne anledning vil filminstruktør, Nils Malmros vise sin meget personlige film "Sorg og glæde", og vil efterfølgende fortælle om filmen, samt svare på spørgsmål. Arrangementet er offentligt, og alle deltagere i arrangementet vil enten på forhånd være eller via arrangementet have mulighed for at blive medlemmer af DepressionsForeningen, og dermed bidrage til foreningens arbejde med bl.a. bipolarramte. Program: Kl. 19.00: Dørene åbner (medlemsregistrering) Kl. 19.15: Velkomst v/Bestyrelsesmedlem Mikaela Sindesen og Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus kommune, Thomas Medom Kl. 19.30: Filmfremvisning: "Sorg og glæde" Kl. 21.20: Nils Malmros fortæller og svarer på spørgsmål Kl. 22.00: Tak for i aften Pris: Medlemmer: 50 kr. (angiv medlemsnummer) Ikke-medlemmer: 100 kr. (inkl. medlemskab af DepressionsForeningen resten af året) Billetter købes gennem Øst for paradis og medlemsskabet tegnes på aftenen ved fremvisning af billet til 100 kr. OM FILMEN Nils Malmros har gennem en række film genskabt sin opvækst, barndom og ungdom og fortalt om forelskelsen i de uopnåelige piger. Han har inviteret tilskuerne ind i sit liv på godt og ondt, med sorg og glæde. Hans film har været båret af en betagende og livsbekræftende, ind imellem sorgmunter melankoli ved den ulykkelige kærlighed. Med ”Sorg og Glæde” blotlægger han med en sjælden grad af åbenhed og kunstnerisk mod et afgørende kapitel af sit smertelige voksenliv. Jakob Cedergren og Helle Fagralid spiller hovedrollerne som ægteparret, der oplever den størst mulige sorg og ulykke i deres liv, og på et nærmest håbløst fundament skal de alligevel forsøge at nå frem til den gensidige og modne kærlighed.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: