Bambi

Jeg voksede ikke rigtig op med "Bambi". Jeg voksede op med "Bambi på glatis", når jeg genså "Disneys Juleshow" flere gange om året på VHS. Selve filmen så jeg kun et par gange. Det gik for nyligt op for mig, at jeg har bildt mig selv ind, at jeg har kendt "Bambi" i alle disse år. For hvor meget andet end nuttede dyr, kan der være tale om? Så lånte jeg filmen på biblioteket - så købte jeg filmen. Det var en sjælden følelse, der drev mig til den sidste handling. Jeg havde fundet en gammel film, som jeg som voksen kunne tillægge mere betydning end som barn. Dette er ikke et nostalgisk minde, men en opdagelse.

Jeg så de smukke tegninger af skoven fremlagt på den smukkeste måde ved hjælp af multiplan kameraet. Flere tegninger bliver lagt oven på hinanden for at opnå en følelse af dybde. Teknikken er stadig overvældende i "Bambi" efter alle disse år. Animatorerne havde derudover brugt år på at kopiere dyrenes bevægelser. Naturen bevæger sig ubesværet naturligt, men har samtidigt et inddragende menneskeligt præg over sig. Hjorte har fx ikke hager, men det var nødvendigt at give Bambi én for at gøre ham menneskelig. Modifikationer som denne er dog ikke et forstyrrende element, og man føler stadig, at man står midt i en skov. Musikken er ligeledes vidunderlig. Sangene er en del af den asynkrone underlægningsmusik, hvilket kun gør skoven endnu mere levende, når sangerne og orkesteret imiterer fx blæst og tordenvejr. Ingen af karaktererne synger nogensinde. Faktisk taler de i det hele taget ikke ret meget. Det er hovedsageligt de atmosfæriske indtryk fra animationen og musikken, der gør arbejdet, og det er vidunderligt.

Selve historien er en dannelsesrejse. Bambi går fra at være spæd, til en hanhjort og til en far. Bambi er i sig selv en hverdagshjort. Han er ikke den revolutionære type, der befrier skoven fra menneskets unaturlige indblanding, der er den eneste reelle trussel i filmen. Dyrene har sine op og nedture bl.a. da vinteren kommer og mængden af føde formindskes - men de klarer sig. De lever en balanceret tilværelse, men mennesket bringer naturen ud af balance.

Mennesket er en meget abstrakt skurk. Selve filmen virker faktisk ret abstrakt. Der er ikke en egentlig central konflikt. Det handler bare om Bambis liv og overlevelse. Livet er en abstrakt størrelse uden et simpelt mål. Bambi er i øvrigt en forholdsvis blank karakter, der fungerer som vidne til naturen, der gennem ham bliver en stor abstrakt hovedrolle. Når jeg ser "Bambi", så ser jeg ikke et plot. Jeg bliver udsat for en oplevelse. Jeg lader mig omringe af skovens strøm af liv, skovens musik og skovens dybe smukke billeder. Jeg lever i filmens levende omgivelser og ser hvad jeg vil se.

P.S. Filmen SKAL ses på blu-ray, hvis man har muligheden. Dette bør i det hele taget være en generel regel, når man køber Disney-film.

Om at miste, og om venskaber - og om at vokse, og blive voksen. Der er mange emner der behandles i denne fantastiske film.