Balletbio - Romeo & Juliet
I samarbejde med Bolshoi Teateret i Moskva præsenteres Ballet i absolut verdensklasse: ROMEO OG JULIE
Den udødelige historie om de to unge elskende fra Verona, der for Guds skyld ikke må få hinanden for deres respektive familier, er både et originalt skuespil af Shakespeare, opera af Verdi og Bellini – og ikke mindst denne geniale ballet med musik af Sergej Prokofiev. Prokofiev, der regnes som én af de vigtigste komponister i det 20. århundrede, beskriver her med både ynde og styrke de to elskendes følelser og fortvivlelse. Man skal være meget hårdfør for ikke at blive revet med af hvad mange mener, er den ultimative balletfortælling.
Balletten havde ikke en nem fødsel; oprindelig fik Prokofiev bestillingen fra Kirov-balletten i Skt. Petersborg i 1934, men hverken det kompagni eller Bolsjoj i Moskva ville i første omgang opføre den; de mente både, at temaet var umuligt at realisere fornuftigt på en scene, at musikken var uegnet, og at trinene var umulige at danse. Senere kom de dog på bedre tanker, og i dag er ”Romeo og Julie” en af de oftest spillede balletter på begge scener.
I dag spiller Bolsjoj-balletten ”Romeo og Julie” i Yurij Grigorovitj’ udgave fra 1978, som lægger vægt på at skrælle de unødvendige lag af historien og skære helt ind til benet, når den fortælles af nogle af verdens allerbedste dansere.
Her vises filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.De urørlige(2.382)
- 2.Django Unchained(1.145)
- 3.Jagten(1.369)
- 4.Silver Linings Playbook(239)
- 5.Moulin Rouge! (u/undertekster)(52)
- 6.Iron Man 3 - 2D(171)
- 7.Iron Man 3 - 3D(287)
- 8.En sang for Marion(38)
- 9.Croods 3D - dansk tale(67)
- 10.Alle for to(585)
Cookie- og Privatlivspolitik
