Antboy: Den røde furies hævn

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en dramatisk grundstemning med en underliggende tone af humor. Den refererer i handling og stil til superhelte-myterne, og en del steder benytter den sig af en tegneserielignende dramatik og mange spændings- og uhyggeopbyggende effekter på lyd- og billedsiden. Filmen indeholder mange dramatiske scener med kampe: En bogreol vælter og rammer en mand. I flere situationer slås voksne "skurke" og kastes gennem luften. Vores hovedpersoner er i kamp, kastes og trækkes hen ad jorden. I en scene trues en central figur af giftig røg, og i et stykke tid er vi i tvivl om, hvor alvorlig situationen er. I enkelte scener indgår også gysereffekter med spøgeri. Da volden og det uhyggelige imidlertid er overdrevet på en tegnefilmsagtig og humoristisk måde, og da filmens hovedfigurer fremstår stærke og handlekraftige og sammen klarer problemerne, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
25.12.2014
Originaltitel: 
Antboy: Den røde furies hævn
Genre: 
Spilletid: 
1 time 24 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.2
3.8
Din bedømmelse: Ingen (70 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'Antboy: Den røde furies hævn' er en efterfølger til den danske superheltefilm Antboy, baseret på bøgerne af Kenneth Bøgh Andersen.

Historien handler igen om den helt almindelige danske dreng Pelle, der i smug bekæmper kriminalitet som superhelten Antboy. I første film fik han gjort kål på superskurken Loppen, der nu er gemt væk på den lokale sindssygeklinik.

Pelle har derfor god tid til at nyde sit hemmelige liv som superhelt, men end ikke hans myre-superkræfter gør det lettere for ham at blive kæreste med hans veninde Ida. Slet ikke da en anden bejler dukker op, i form af den irriterende Christian.

Ida synes Christian er spændende, så Pelle ved, at han må stramme op. Det er svært, for der er begyndt at ske en række mystiske ting og sager omkring ham. Først tror Pelle, at han hjemsøges af spøgelser, men med hjælp fra sin tro følgesvend Wilhelm finder han ud af, at der er en meget større og hidtil uopdaget fare på spil: Den røde furie!

Det ærkedanske Antboy-univers udvider sig i denne efterfølger, mens Pelles teenage-problemer begynder at gøre det svært for ham at holde balancen og være to personer på samme tid. Som sådan blander filmen velkendte hverdagsproblemer med den slags som kun superhelte ender i.

Den første Antboy-film blev en succes hos både publikum og kritikere, så det er ingen overraskelse at Danmarks første superhelt nu får sin anden film. Instruktør Ask Hasselbalch er tilbage bag kameraet, og med sig har han næsten hele holdet fra den første film. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "[...] både effekter og skuespil [er] blevet endnu bedre siden sidst. Man kan tydeligt se at de unge skuespillere, ikke mindst Oscar Dietz i hovedrollen, har fået et rigtig godt greb om deres karakterer, der har fået mere dybde og en klædelig kant." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    BT

    4

    "Mod kryb og kærlighed gælder alle kneb, og Antboy får brug for de fleste, når superheltenes velkendte verden endnu en gang bukkes ned i en hyggelig dansk provinsidyl. [...] Fin fortsættelse." (Niels Lind Larsen)

  • Filmland P1

    3

    "Grundlæggende er der [...] ikke meget galt med 'Antboy: Den røde furies hævn'. Den er bare ikke nok. Det havde klædt den at skeje ud, at gå sin helt egen vej – at være helt sin egen, ligesom forgængeren var indtil efterfølgeren dukkede op." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "Kenneth Bøgh Andersens tegneserieforlæg kommer endnu en gang til sin ret i Hasselbalchs fornemme og fuldkommen troværdige univers. I myriaderne af elendige børnefilm er den virkelig et kærkomment alternativ." (Katrine Sommer Boysen)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Der er mere hjerte i 'Antboy: Den røde furies hævn' end i de store amerikanske effektfilm. Der er også mere virkelighed, og det giver et godt fantastisk mix. Faktisk får du det hele i 'Antboy: Den røde furies hævn'." (Bo Green Jensen)

S. Rico picture
S. Rico 26 uger siden

Hvad skete der lige der?

1

Hvor Antboy 1 var forfriskende og charmerende, så er Antboy 2 en tåkrummende parodi. Historien er så tåbelig og ulogisk skruet sammen, at det kun kan give mening, hvis den skal ses som en spoof.

Nogle små eksempler: efter at have hævnet sig på Antboy (fordi han ikke holdt sit løfte vedr. en fest) og givet ham igen med mindst en faktor 10, så bliver ”furien” ved med at mene, at hun har ret til yderligere hævn.
Hvordan kan samme ”furie” være i stand til at tæve voksne mænd, bare fordi hun er usynlig (hun har altså ingen som helst superkræfter)?
Hvordan kan Antboy på én gang besejre to meget større og stærkere drenge, som også har superkræfter - og som endda har superkræfter fra et stærkere dyr end en myre...?
Og jeg kunne blive ved. Hvis det så bare var udført med et skævt smil.
Det skal blive spændende - eller rettere interessant - om det går bedre i den tredje og sidste film.

Frederik picture
Frederik 35 uger siden

Episk Superheltefilm

5

Den bedste danske film siden "Snøvsen"!!!
Anboy II havde modsat "Snøvsen" ikke en scene med en mand der får suppe på sine briller, men hvad den til gengæld havde var special effects der får "Avangers" til at ligne noget fra 80'erne, og nogle skuespilpræstationer der får Robert De Nero's film til at ligne amatørteater. Jeg er målløs. Super godt gået!!!

joan picture
joan 49 uger siden

Fantastisk superhelte film på dansk

6

Glæder mig til nr 3. super sejt, De gør det godt, hellere ant boy end far til fire

Victor picture
Victor 1 år siden

Det der kan anmelderne simpelthen ikke mene?

1

Hold da kæft en omgang l*rt.

Jeg er udemærket klar over at det er en børnefilm, men derfor er det sgu ikke i orden at servere sådan en omgang rod.

Den er så dårlig, at hvis du gav mig 2 uger til at lave en liste over de ting der ikke fungerede, ville jeg ikke kunne nå at skrive alle tingene ned.

Den er dårligt castet, dårligt udført, og ikke nok med det... så kan man som seer, høre på lyden hvornår den er indtalt efterfølgende i produktion, og hvornår den er med i den oprindelige optagelse. Det vidner lidt om hvor ringe kvalitets-film vi har og gøre med her.

Jeg har mistet alt min respekt for anmelderne. Hvis man har givet den her film over 1 stjerne, så er man i mine øjne, ikke værdig til at blive 'professionel' filmanmelder.

GKjær picture
GKjær 1 år siden

Seriøst??

Antboy er godt nok den sidste film jeg nogensinde gider at se!!
Det er ligesom stjålet fra spiderman det hele. Og skuespillet er heller ikke særlig godt, så et stort NEJ TAK her fra!!

Bogdan picture
Bogdan 1 år siden

God

5

Bedre en den første effekterne er meget bedre og en bedre handling skuespillerne spiller bedre ville ønske at den varede mindst 15 minutter mere så vil det være perfect movie

Alexander picture
Alexander 1 år siden

En to'er der er værd at se....

5

Denne fortsættelse til Antboy er så absolut værd at se. Persongalleriet bliver udvidet med en ny superskurk - Den Røde Furie. En nødvendighed, da Loppen sidder bag tremmer efter hans udskejelser i sidste film. Dog formår han at give sit besyv med via to andre semi-super-skurke, som der også kort blev stiftet bekendtskab med i den første film: Tvillingerne.

Den Røde Furie er så absolut en sej figur - en ting jeg flere gang fik at vide undervejs af min 6-årige datter :-) Stikke op for bollemælk gør hun skam ikke - tvært i mod.

Historien holder - alle er blevet ældre, og problemer, som eks. skurke er een ting - men ung kærlighed er også på tapetet.

Her bliver der også introduceret en ny dreng i skolen, Christian, som så kan give Antboys alter ego Pelle, lidt kamp til stregen om den skjønne Ida. Og sjældent har man mødt en spelt-indbagt-øretæveindbydende-klid-og-honning indsmurt charlatan som denne nye dreng - så godt spillet at det til tider var tæer-krummende - han er een som alle har mødt i en eller anden form.

Antboys sidekick Wilhelm er stadig på slæb - dog ikke i samme progressive rolle som i den første - men han kommer dog stadig med de tekniske indfald der sikrer success.

Alt i alt et rigtig god og underholdende film, som mit medpublikum på hhv. 10, 8 og 6 år alle istemmer. Især Sophia var noget mere begejstret end drengene, da der nu er en rigtig sej (gentager rigtigt sej) super-pige med :-)

En to'er der er værd at se....

Lulu picture
Lulu 1 år siden

Dansk aktionfilm i børnehøjde

Jeg har set forfilm til Antboy og må sige at jeg er imponeret.
Den har et islæt a la Spiderman men i børnehøjde hvor emner som forelskelse, venskab og dets lige spiller ind.

Brian picture
Brian 2 år siden

Snydere

De ventede med at lave denne film så de kunne efterligne
The amazing spider man 2.
Venter til den kommer på dvd

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film