Annabelle 2: Skabelsen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles truende og ildevarslende stemning. Den indeholder talrige scener med suspense, chok- og gysereffekter. Der er scener med dæmoner, spøgelser og besættelse, og filmen igennem ses mennesker, særligt børn, blive terroriseret og angrebet af overnaturlige væsner. I flere scener ses mennesker blive lemlæstet på udpenslet vis. For eksempel ses en menneskekrop, der er flået i stykker. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
10.08.2017
Originaltitel: 
Annabelle: Creation
Genre: 
Spilletid: 
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio
Billetter
4.7
3.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (228 votes)

Resumé

Gyseren 'Annabelle 2: Skabelsen' er efterfølgeren til filmen om den uhyggelige dukke Annabelle. Efter deres egen datter omkommer på tragisk vis, inviterer en dukkemager og hans hustru en nonne og hendes små piger fra et børnehjem ind i deres hus.

Snart begynder dukkemagerens djævelsk besatte kreation at hjemsøge beboerne, og snart starter Annabelles blodige leg med alle, der kommer i vejen for hende...

'Annabelle 2: Skabelsen' er den fjerde film i gyserserien, der startede med Nattens dæmoner.

Flere kommende film er planlagt i franchisen, bl.a. en spinoff til Nattens dæmoner 2 med titlen The Nun. Instruktøren bag Lights Out fører slagets gang i forhistorien om, hvordan den besatte dukke blev til.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Fans af den første film vil godt kunne lide 'Annabelle 2: Skabelsen', og lejlighedsvise gyserfans vil også få en filmoplevelse ud af det. Original kan gyserfilmen dog næppe beskyldes for at være." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Mens David F. Sandberg tydeligvis elsker gysergenren, er han heller ikke bange for at tage chancer. Og det er denne kombination af tradition og nytænkning, der gør 'Annabelle 2: Skabelsen' til en solid gyseroplevelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... instruktøren (samt fotografen og scenografen) har så godt greb om deres virkemidler, at man skal være mere tykhudet end jeg for ikke at føle sig godt og grundig skræmt undervejs." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det forrygende [...] er, ud over den lydefri scenografi og et underlægningsscore, der hamrer løs på alle forhåndenværende rædselstangenter, at Sandberg ikke [...] nøjes med at antyde tilstedeværelsen af den fremmede ondskab." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... min puls steg uventet i løbet af filmen. Jeg kendte hvert et kneb, men alligevel blev jeg sgu ret så skræmt flere gange." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

Berit

Har netop set filmen, og synes den er usandsynlig skræmmende - utrolig godt lavet og yderst velspillet. Men bliver nok aldrig den størst fan af gysere.

/Berit - http://maaltidtildoeren.dk

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Michael

Svær film at lave en efterfølger til, men de skal sgu have credits for at have levet op til 1'eren. Helt igennem en fantastisk film, der kun falder igennem på meget få punkter.

/Rasmus - https://ekonomi.dk

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Peter

Uhyggelig (god) efterfølger

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

En lykkelig, rettroende familie på tre, hvor faren forsørger dem med sine flotte, håndmalede dukker, får pludselig en dag smadret tilværelsen, da datteren Annabelle omkommer i en tragisk ulykke. I deres sorg inviterer de ondskaben indenfor, som da den får tilladelse til at søge bolig i en dukke, viser sit sande ansigt, og holdes fanget i 12 år. Det religiøse ægtepar tillader en flok forældreløse indenfor, men den hengemte dæmon ser sit snit til at sprede død og rædsel endnu engang.

Egentlig er der her tale om en prequel til en prequel, og begge film om den besatte dukke er spin-offs til Nattens Dæmoner. At følge den polioramte pige Janice rundt i huset er en ægte mareridtsoplevelse, der praktisk talt er fortabt overfor Annabelle, som desperat søger en ny krop at tage bolig i. Og så leverer veninden Linda nok en af de bedste gyserreplikker; "Det er da lige meget! Løb!"

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Lene

Fed film

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
jeanette

Skreg flere gange hihi... Den er fed og creepy... :D

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Magnus

Super god film ik nogen bedre

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

AnnaBelle 2 Creation havde alt et godt og stabilt plot, den var vanvigtigt skræmmende som James Wan ønsker det i hans så kaldte synspunkt fra The Conjuring 1-2. + Denne her indeholder Easter eggs, som man skal holde skarpt øje med under filmen og til sidst da der er 2 post credits scener. Jeg skal se den igen i morgen det er den bedste gysere i år indtil videre jeg elsker den. Jeg ser meget frem til The Nun D. 12 Juli 2018.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Madsuser/12006

Folk ser ud til at glemme, at dette er skabelsen af Annabelle. Så, at sige den spiller en lille rolle? Nej, det er omdrejningspunktet i hele filmen.
Annabelle 2, er en af de bedste gysere jeg nogensinde har set. Afslutningen var prima, den langsommelige opbygning af hele filmen var perfekt!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.