All inclusive

Tilladt for alle
Filmen, der har en feel good stemning, rummer enkelte lettere dramatisk indslag med et biluheld og voksne, der er nedtrykte. Disse vurderes imidlertid ikke at ville kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
25.12.2014
Originaltitel: 
All inclusive
Genre: 
Spilletid: 
1 time 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, m/danske tekster
4.4
3.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (477 votes)

Resumé

'All Inclusive' er en komedie om de to søstre, Ditte og Sigrid, der rejser til Malta sammen med deres mor, Lise, for at fejre hendes 60-års fødselsdag. Lise har svært ved at komme i stemning, da hun netop er blevet forladt af pigernes far og i det hele taget oplever en lille livskrise.

Ditte og Sigrid er som dag og nat og er derfor også fuldstændigt uenige om, hvordan man glatter tingene ud. Mens den fornuftige Ingrid forsøger at skabe ro og hygge i den lille familie, hyrer Ditte en lokal bartender til at flirte uskyldigt med moren. Inden længe opstår der dog ægte følelser mellem den modne kvinde og hendes sydlandske bejler, og så er det jo ikke så heldigt, at Ditte også har været i seng med selvsamme mand.

'All Inclusive' er den syvende spillefilm fra komikeren Hella Joof, der af mange stadig huskes fra 'Lex og klatten' og 'Det brune punktum'. Efter at have taget springet til instruktør, har Joof med film som En kort en lang, Oh Happy Day og Se min kjole genremæssigt bevæget sig fra romantik over komedie til barsk ungdomsfilm. Med 'All inclusive' står den dog på fuldbyrdet charterferie-komik, hvilket leveres af den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen og de unge talenter Maria Rossing og Danica Curcic (Fasandræberne, Stille hjerte). (copyright: kino.dk)

 

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'All inclusive' lever ikke som film op til sin titel, men den er til gengæld en godt skrevet og humoristisk buffet med masser af feel good-faktor, pinlige situationer og selvironiske replikker, og selv om den foregår under solen, er de familieværdier, som vendes, godt timet med en julepremiere." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] har man brug for et godt og uforpligtende kvindegrin, kan man roligt smække måsen i biografsædet og nyde en aften - i biffen med mor." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "En feel-good film, der i den grad lever op til sine intentioner. Det er faktisk noget af et særsyn." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'All inclusive' kunne have været en spændende omfavnelse mellem dramaet og folkekomedien, men dramaet ligger knockoutet tilbage, mens folkekomedien danser rundt i ringen, fjollet og ubekymret og uvidende om hvor særlig en film 'All inclusive' kunne have været, hvis dramaet og folkekomedien havde krammet hinanden og vi faktisk var kommet tæt på vores medmennesker og havde lært noget interessant, mens vi havde klappet på lårene af grin." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] først og fremmest er 'All inclusive' en varm og sød komedie om at finde sine egne ben at gå på, om familiekærlighed, der ikke behøver at være så svær, som man nogle gange gør den til." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Bodil Jørgensen gennemfører en skøn transformation fra grå mus til rødhåret discodonna, mens Danica Curcic stråler, og Maria Rossing er sjov. Joofs mest velspillede og vellykkede komedie til dato." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[...] humorens airbag [er] tilbage i 'All Inclusive'. Den kvæler hvert eneste tilløb til modstand. Jørgensen, Rossing og Curcic rammer ellers deres karakterer rent. Det er sjovt og forstandigt, så længe det varer, men filmen forstøver, før man når hjem." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Annetteuser/61502

Så livsbekræftende, sjov, varm og skøn!
Den bedste film!

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Cylia

Typisk dansk humor! Så sjov! Særligt de små ting og detaljerne i filmen er simpelthen så geniale.

Se den! :)

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Gritt

Rigtig sjov film. Den er humoristisk og god hvis du gerne vil have et godt grin.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Lisauser/501649

Det er jo ikke en film, man gå hjem og tænker over bagefter, men undervejs er man godt underholdt.
Jeg fik grinet godt igennem til trods for historiens af og til lige lovlig platte pointer.
Kan anbefales til den der bare har lyst til at tænke på noget andet i 1½ time og få grinet igennem.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Gitte

Den skal ses igen på dvd. :-D

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Linetteuser/642960

Super god film med meget humor :-)

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Anneuser/296241

hvor det er tydeligt at budskabet er at kærlighed ingen alder har. Skide sjov,- og interessant fordi de to piger er så forskellige i deres syn på Livet. Skøn, glad, fri,- film med et strejf af alvor i forhold til pigernes forskellige opfattelser.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Marie-Louise

Dejlig, livsbekræftende film. - og den ender rigtigt

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Helle

Hella Joof - du er fantastisk til at få mig til både at krølle tæer, gyse, grine og græde - det er en fantastisk film du har lavet - igen

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Benteuser/1225877

Med udgangspunkt i tre kvinders nok så seriøse og, mon ikke, alment genkendelige livskriser/livsfaser vælger Hella Joof en befriende humoristisk vinkel. Det er der kommet en skøn og seværdig komedie ud af. Der blev grinet igennem i hele salen, hele vejen igennem. Og der blev grinet MED hovedpersonerne, snarere end af dem. Stor tak til såvel instruktør som dygtigt castede og velspillende skuespillere. Mere af den slags, Hella!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.