Alien - Den 8. Passager

Puha, jeg husker stadig tydeligt den biografoplevelse og jeg var endda kun 10 år da jeg så den. Det var en fantastisk film, men hvor var den også uhyggelig.

Man skal vide en ting, før man ser filmen. Det er langt fra de actionfilm, som vi kender fra resten af serien eller de fleste andre slasher-film. Det er også den eneste i serien, hvor vi ikke ser en affyret pistol. Atmosfære er nøgleordet her. Enten er der tale om total hjælpeløshed eller en acceptabel stemning. Overdreven glæde finder aldrig sted. Nogle af de rareste øjeblikke i filmen er, når besætningen sidder og spiser morgenmad. Det er et af filmens geniale beslutninger på en kontrolleret atmosfære, hvor man i sandhed aldrig føler sig helt sikker i det enorme mørke rumskib, ikke engang før vi møder monsteret.

Filmen er brilliant lavet, og det til trods for, at den er 33 år gammel nu. Dette er mest af alt bemærkelsesværdigt i den oscarnominerede scenografi, der har et organisk præg i de talrige ledninger, slanger og rør, der omgiver vores karakterer frem for glatte vægge. Det er som at befinde sig i et vild dyrs indre. I den dunkle belysning er man oftest bange for at forveksle rumskibets indviklede mekanik med monsteret. Monsteret selv er ekstremt veldesignet og har et ansigt, der kun består af en mund i en mund på en sort, glat og kold facade.

Jerry Goldsmiths score er subtilt, men nervepirrende. Skuespillet er naturligt og karaktererne velskrevet. Ingen af dem skiller sig ud som en typisk filmhelt, og det er usikkert om nogen ender med at overleve. Forholdene imellem er også spændt op, hvilket gør sammenhold til en uberegnelig størrelse.

Udover den tunge atmosfære, der både kommer fra de visuelle effekter, skuespillet, musikken og den overordnede manglende optimisme, så er det også udfoldelsen af mysteriet, der holder filmelskeren engageret. Monsteret er i denne film aldrig særligt definerbart. Det går igennem adskillige metamorfoser, og lige da man troede at truslen var en ting, så er det straks en anden. Karaktererne får lov at foreslå adskillige teorier og måder at behandle problemet vha. det langsomme tempo, der giver os tid til at tænke. Men hver eneste gang endnu en del af det ukendte monster bliver afsløret, kommer der kun flere problemer ud af det. I sidste ende bliver monsteret til en perfekt skabning, en perfekt dræber.

Alle elementerne i filmen er så vellykkede, som de kan blive. Det hele spiller sammen i en "smuk" helhed, gennemtænkt på alle leder og kanter. Dette er uden tvivl Ridley Scotts bedste film, og jeg kan personligt ikke vente på, når manden efter 30 år vender tilbage til sci-fi med "Prometheus" - forgængeren til "Alien" - der snart kommer i biografen. Bagefter kan vi glæde os til forsættelsen på hans næstbedste film, "Blade Runner", der også ligger i science fiction-genren.

Fra dengang hvor Ridley Scott lavede geniale film. Nyskabende, rædsler i rummet - spænding og syresavlende Aliens. Folk der forsvinder - fantastisk.