Albert

Tilladt for alle
Filmen har en varm, humoristisk stemning. Den indeholder scener med mild dramatik, hvor to drenge jages af en vred røver, holdes fanget eller trues med et sværd. Da filmen imidlertid foregår i et hyggeligt og humoristisk animationsunivers, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
26.02.2015
Originaltitel: 
Albert
Spilletid: 
1 time 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4
3.8
Din bedømmelse: Ingen (84 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Animationsfilmen 'Albert' handler om drengen af samme navn, som bor i den lille, danske provinsby, Kalleby. Albert er altid ude på ballade, men han er samtidig virkelig klodset, så en dag kommer han til at vælte byens varetegn: en statue af en ballonskipper.

Byens borgere er mildest talt ikke tilfredse med den unge ballademagers seneste uheld, så sammen med sin bedste ven, Egon, drager Albert ud på et eventyr for at finde en rigtig luftballon. På deres rejse udsættes vennerne for både røvere, sigøjnere og verdens største diamant.

'Albert' er nyeste animationsfilm over Ole Lund Kirkegaards populære børnebøger. Først kom Orla Frøsnapper i 2011, så fulgte Gummi T og senest fik Otto er et næsehorn premiere. Nu er turen altså kommet til forfatterens anden bog, der er skrevet i 1968.

Historien om den uheldige Albert, der tager på et vaskeægte eventyr, blev også filmatiseret i 1998, dog som realfilm med bl.a. Lars Brygmann på rollelisten. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "[...] formår at holde et højt tempo, fyldt med finurligheder, drengestreger og glade farver, uden at miste den klangbund af alvor, poesi og en lille smule magi, der har gjort bøgerne til klassikere." (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    2

    "Nostalgi for nostalgiens skyld, hvilket virker som en lidt sær strategi, når målgruppen nu er mindre børn. Uopfindsomt kunne man også kalde det." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "Der rammes bredt uden at give køb på den oprindelige charme. Paradoksalt nok bliver netop det bredtfavnende også det, der holder filmen noget nede. Her voves ikke meget i pointerne om venskab og sammenhold." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    5

    "[...] den klukvittige, frimodige børnedialog (med perfekte stemmer!) sikrer høj humor for små og store." (Søren Vinterberg)

Wayne picture
Wayne 20 uger siden

Hverken animationer,

3

eller historie virker lige så veloplagte som de tidligere animerede udgaver at Ole Lund Kirkegaards historier.

Caro picture
Caro 1 år siden

En god film

4

Vi kunne godt lide den, ikke super morsomt men ok... lidt mere en almindelig historie. Tegnefilmen er ellers god lavet med masse farver og gode tegninger.

PaLasse picture
PaLasse 1 år siden

Langtfra på højde med de andre tre film

3

Ikke at man kan tale om, at denne og de tre forudgående filmatiseringer af Ole Lund Kirkegaard's bøger for år tilbage udgør en serie, men efter at have set de andre, var mine forventninger til denne rimelig store.

Jeg blev lidt skuffet, men måske skyldes det mere historien som så end udførslen. Børn vil utvivlsomt elske denne films gakkede optrin.

Det Hvide Lærred picture
Det Hvide Lærred 1 år siden

Kedelig og ikke sjov

2

Min datter mente den var ok. Hun er 8. Hun mente dog at den var mindre sjov end Min søsters børn filmen....jeg er enig.
Vi var også enige om at den slet ikke var i samme klasse som Paddington.
Det bedste jeg kan sige om denne film, er at den ikke varer særligt længe.

Hemiar picture
Hemiar 1 år siden

Yes....mere af den slags

Fantastisk.....elsker Ole Lund Kirkegaard. Min datter bliver henrykt når hun får det afvide!!!

Lulu picture
Lulu 1 år siden

Endnu en god gammel klassiker fra min barndom

Ja, ja, ja jeg skal se Albert og glædet mig allerede ti, at sidde i biografmørket med min datter og trække på smilebåndet af de finurlige personskildringer i filmen, præcis som det har gjort sig gældende i de øvrige filmatiserede Ole Lund Kirkegaard bøger.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film