Aarhus Filmfestival 2014 - International Docs CPH:DOX: Letters to Max

103 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
En filmisk brevveksling. Max er diplomat i Abkhazia, en lille stat ved Sortehavet, der eksisterer som selvstændigt land afhængigt af hvem man spørger. Éric Baudelaire sender ham korte breve med spørgsmål om livet i landet. 74 breve på lige så mange dage, som Max besvarer på lydsiden, illustreret af smukke og impressionistiske billeder fra stedet selv. Et venskab, der giver liv til en både poetisk og politisk sensitiv film, der er aktuel langt ud over Abkhazias egne grænser i en tid, hvor konflikterne spidser til i hele det ex-sovjetiske imperium. Abkhazia brød ud af Georgien som følge af en borgerkrig i 1992-1993, og anerkendes stadig hverken af georgierne eller FN, selvom det har eget flag og regering - nationale markører, hvis symbolske værdi sammen med de territoriale konflikter står i paradoksal kontrast til de stoiske og uforanderlige landskaber. Den overraskende ligefremme Max blev selv udnævnt som udenrigsminister i 2008, og at høre ham fortælle hvordan, er ikke blot utroligt spændende. Det er også en timelig reminder om tvivlen og de tilfældigheder, der udgør virkeligheden bag de bombastiske myter, som nationer fortæller om (og til) sig selv.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: