A Bigger Splash

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en konfliktfyldt grundstemning. Den indeholder dels en ubehagelig scene, hvor man ser en person, som drukner, hvilket efterfølges af en scene, hvor en hovedfigur har en meget voldsom følelsesmæssig reaktion. Hertil kommer flere scener, hvor en mand og en kvinde har sex. Da de seksuelle skildringer er korte og ikke eksplicitte, og da filmen også ind i mellem indeholder varme og humor, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
17.03.2016
Originaltitel: 
A Bigger Splash
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 4 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
3.7
3.3
Din bedømmelse: Ingen (7 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

I filmen 'A Bigger Splash' har rockstjernen Marianne Lane slået sig ned på en italiensk ø mellem Sicilien og Tunesien for at komme sig ovenpå en stemmebåndsoperation.

Musikeren har indkvarteret sig i en luksusvilla i selskab med sin unge kæreste, men freden forstyrres, da Mariannes tidligere kæreste slår vejen forbi.

Harry Hawkes, en berømt producent af diverse rockalbums, ankommer dog ikke alene, men i selskab med datteren Penelope. Inden længe har den speedsnakkende verdensmand vækket de tilstedeværendes laster og begær til live.

'A Bigger Splash' er et drama, en satire og en krimi, der endevender både alvorlige og hykleriske sider af det moderne velhavende menneske. Samtidig er der tale om en politisk film orienteret mod bådflygtninge i Middelhavet. Et tema der er grundstenen i årets Guldbjørne-vinder, den italienske Fire at Sea.

Luca Guadagnino står for instruktionen, og det er tredje gang, han indspiller film med Tilda Swinton, som spiller den udfordrede rockstjerne. Sidste gang var det elegante kærlighedsdrama, Io sono l'amore. 'A Bigger Splash' er en genindspilning af 'La piscine' fra 1969. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "Det er både smukt, voldsomt og tankevækkende, også selv om hele herligheden er sovset ind i et lige lovligt bombastisk musikakkompagnement og kammer en smule over i en sær blanding af melodrama og skæv satire i de sidste tyve minutter." (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    4

    "... et både morsomt og eftertænksomt firkantsdrama, der fra flere vinkler udforsker begærets dunkle mål." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    2

    "Visuelt er filmen ordinær, og nogen egentlig dramatisk kadence opstår der først hen mod slutningen, ellers glider handlingen ensformig og dvask." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    Politiken

    3

    "Tilda Swintons mesterlige vekslen mellem kølig distance og kontrolleret lidenskabelighed, [er] her blødt op med glimt af myg hengivenhed, [...] i mine øjne virkede den stærkere i mere rationerede doser i samme instruktørs mesterværk 'Io sono amore'." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Uanset hvad man skal lægge i filmen, er den visuelt stærk hele tiden og for det meste psykologisk troværdig. [...] God og dårlig er vage begreber. Lad os lande på interessant og markant." (Bo Green Jensen)

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Anmeldernes Top 10

Mest ventede Film