I anden del af Bertoluccis epos 1900 samler meget af dramatikken sig om fascismens fremmarch i 1930’erne, personificeret af den bestialske, magtbegærlige godsforvalter Attila. Donald Sutherland er på sit ondeste som Attila, der blandt andet begår et af filmhistoriens grummeste mord.

Alfredo, der har overtaget godset på Po-sletten efter sin fars død, sympatiserer ikke med Attila, men er for svag til at sige fra og må til slut sande, at passivitet også kan tolkes som politisk stillingtagen. En storslået og fascinerende finale på en fortælling om den klassekamp, der stadig rumler i støvlelandet.