Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Betalingsbetingelser - CinemaxX

UdskrivE-mail denne sideDel

Salgs- og leveringsbetingelser

Overordnet er købsaftalen underlagt dansk rets almindelige regler. CinemaxX benytter sig af et billetsystem, der er leveret af firmaet ebillet. ebillets salgs- og leveringsbetingelser finder du nedenfor.

Når dit køb er bekræftet, kan du afhente dine billetter i biografen. Ved afhentning kan du bruge dit Club CinemaxX-kort eller den afhentningskode, du har fået i den bekræftelse, du har modtaget per mail.

CinemaxX forbeholder sig retten til at fortage salskifte.

Aftaleindgåelsen
Når du køber billetter med dit ebillet-kort betaler du direkte hos den arrangør, hvortil du har købt billetter. ebillet a/s er altså ikke en mellemhandler, som modtager dine penge og sender dig billetter. Dine penge går til arrangøren og din adgang til arrangementet er sikret direkte, online og i realtid!.

Alle aftaler (kontrakter/køb) bliver afviklet på dansk, og med den - til tid gældende - danske lovgivning. Enkelte arrangementer vil dog blive handlet via engelske sites, hvis disse henvender sig til internationalt publikum.

Kontrakter/kvitteringer vil til hver en tid være til rådighed via ebillet eller den respektive arrangørs site. Hvis billetten er købt og overført til et ebilletkort, vil kvittering kunne udskrives via indlogning på det kort, som billetten er overført til. Kvittering ved print-selv køb, kan fremskaffes ved at logge ind på den arrangørs site, hvortil billetterne er købt. I begge tilfælde vil kvitteringen være på dansk.

Gebyrer refunderes ikke.

Levering
Når du først har et ebillet-kort har du én gang for alle en billet til de arrangementer, som du køber adgang til. Selve ebillet-kortet modtager du først når du har købt billetter, hos en af arrangørerne, ca. 7 dage efter billetkøb. Hvis du ikke har modtaget dit ebillet-kort før du skal til et arrangement, betyder det ikke noget. Dit køb er registreret direkte i arrangørens billetsystem. Du kan derfor henvende dig i billetlugen med almindelig identifikation og komme ind alligevel.

Priser
Hvis intet andet er angivet er alle priser inklusiv moms og alle andre afgifter (så som told m.m.)

Betaling
Du kan betale med Dankort. Visakort, Eurocard, Mastercard og andre almindelige kreditkort. Al kommunikation mellem dig og ebillets system foregår krypteret. Dine kortoplysninger sendes direkte til PBS, og ebillet a/s gemmer ikke kortoplysningerne. ebillet A/S har intet ansvar over for kunden vedrørende arrangørens betalingstandsning, konkurs, aflysning af arrangement eller eventuelle andre reklamationer vedrørende arrangementet. Al henvendelse herom rettes til arrangøren.

Leverings- og administrationsomkostninger for billetter købt via ebillet-kort.
Du modtager dit ebillet-kort ca. 7 dage efter du har købt billetter hos en arrangør. Billetgebyret afhænger af den enkelte arrangør. Typisk er gebyret mellem 1 og 10 kr pr. billet.

Leverings- og administrationsomkostninger for billetter købt via printselv.
Din udskrift repræsenterer din(e) billet(ter). Billetgebyret afhænger af den enkelte arrangør. Typisk er gebyret mellem 1 og 10 kr pr. billet.

Bortkomst
Hvis dit ebillet-kort bortkommer kan du bestille et nyt ved at henvende dig på tlf: 70206240 eller på info@ebillet.dk. Det koster 25 kroner, som opkræves næste gang du foretager et billetkøb. I det øjeblik du har bestilt et nyt kort overføres din billetkonto automatisk til det nye kort. Din adgangskode forbliver den samme, men dit gamle kort gøres automatisk ugyldigt.

Reklamation
Billetsalg er ikke omfattet den nyere købelov, vedrørende en reklamations-ret på 24 måneder.

Imidlertid vil du i forbindelse med erhvervelse af et ebillet-kort, have mulighed for at reklamere over dette i 24 måneder efter erhvervelsen af kortet. Dette er kun gældende hvis fejlen på kortet ikke skyldes slid eller uagtsomt brug. ebillet a/s har i denne forbindelse en formodningsfrist på 6 måneder i henhold til den gældende købelov.

ebillet a/s formidler kun salg og reservation af billetter mellem slutkunde og arrangør. Derfor skal enhver form for reklamation der vedrører selve arrangementet, rettes direkte til arrangøren. Er der imidlertid noget, du er utilfreds med i forbindelse med dit køb af billetter, er du altid velkommen til at kontakte ebillet a/s på info@ebillet.dk

ebillet A/S har intet ansvar over for billetkøberen vedrørende arrangørens betalingstandsning, konkurs, aflysning af arrangement eller eventuelle andre reklamationer vedrørende arrangementet, med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler. Al henvendelse herom rettes til arrangøren.

Fortrydelse
ebillet a/s - og de arrangører der formidles billetter til via ebillets site - er ikke omfattet af "Lov om visse forbrugeraftaler, § 17, Stk. 2, nr. 1 jf § 9, stk. 2, nr. 2" omhandlende fortrydelsesret. Derfor vil det ikke umiddelbart være muligt at fortryde et billet-køb, med mindre arrangøren undtagelsesvis har en anden politik herom. Søg eventuelt information om dette hos den enkelte arrangør.

Persondatapolitik
I forbindelse med bestilling af et ebillet-kort, er det nødvendigt, at du angiver oplysninger som f.eks. navn, adresse, og email adresse. Du kan også angive din fødselsdato, som vi og kulturformidlerne bruger til at analysere publikumssammensætningen til de forskellige arrangementer.

De personlige data indsamles med henblik på levering af ebillet-kortet samt for at yde vores arrangører den service, at de kan kontakte dig, hvis et arrangement bliver aflyst eller flyttet. Endvidere er personlige data med til personificering af nyhedsbrev hvor du måtte have tilmeldt dig et sådan.

Disse personlige data opbevares ikke i krypteret form, men på en så sikker og forsvarlig måde, at uvedkommende ikke vil kunne skabe sig adgang til disse. Dine personlige oplysninger er gemt i et lukket kredsløb, som kræver meget specifikke adgangsrettigheder, for at kunne få adgang til.

Overførsel af personlige data sker via krypterede forbindelser (SSL), hvis dette menes påkrævet. Ellers vil data ikke blive krypteret. Dette betyder, at især alle kreditkortoplysninger vil blive transmitteret over en sådan krypteret forbindelse (SSL).

Der bliver på ebillet.dk anvendt logstatistik udelukkende med henblik på optimering af ebillet.dk's site. Der bliver derfor ikke ikke logget hvor hver enkelt besøgende bevæger sig rundt på portalen.

ebillet a/s er ansvarlig for de data der måtte være indsamlet om de enkelte kunder.

Videregivelse
Når du køber billetter via ebillet a/s gives følgende oplysninger til kulturformidleren (fx. den biograf du besøger): Dit navn og adresse, email og antal billetter til de arrangementer, hvortil du har købt billetter.

Opbevaring
ebillet a/s og kulturformidlerne opbevarer oplysninger om dig i 5 år.

Cookies
En cookie er en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Derfor vil den altid huske din e-mail ved køb af billetter, det er således nemmere for dig næste gang du skal købe en billet. Du kan sætte din browser til at informere dig når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå den helt fra.

Indsigt og indsigelse
Som kunde kan du altid få indsigt i de oplysninger som ebillet a/s eller en kulturformidler har registreret om dig. Du kan også gøre indsigelse mod registreringen i henhold til persondatalovens regler herom.

Sådan sletter du cookies i Internet Explorer 5.5:
1. Vælg "funktioner" i menuen øverst i browservinduet.
2. Vælg "internetindstillinger".
3. Vælg fanebladet "generelt".
4. Klik på knappen "indstillinger" i emnet "midlertidige internetfiler".
5. Klik på knappen "vis filer".
6. Markér de viste filer og tryk på "delete"-tasten.


Læs mere om cookies på www.forbrugersikkerhed.dk

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10