Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

La La Land eller Moonlight?

Fri debat → La La Land eller Moonlight?

Jonas
Jonas 1 måned siden

For en uge siden fik jeg endelig set Moonlight, der jo som bekendt vandt en Oscar for Bedste Film, selvom La La Land ved en fejl blev udkåret som vinderen til Oscarshowet. Jeg kunne rimelig godt lide Moonlight, og fra et filmhåndværksmæssigt synspunkt er den intet mindre end fænomenal, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at spørge mig selv om noget: Var La La Land egentlig bedre?

Begge film er fantastisk lavet. For Moonlights vedkommende er det især pga. dens kameraføring og leg med "naturligt" og kunstigt lys, der virkelig imponerede mig. Det havde en både realistisk og drømmeagtig virkning og forstærkede de følelser, filmen prøvede at indgyde. La La Land er fantastisk lavet på en helt anden måde. Den omfavner virkelig atmosfæren fra en gammel 1940'er-musical, og nogle gange føles den næsten mere teatralsk med sine velkoreograferede musicalnumre, sprudlende farver, spotlights og drømmesekvenser.

Der var øjeblikke i Moonlight, hvor man virkelig følte et sug i maven rent følelsesmæssigt. Der var flere gange, hvor Chirons nervøsitet og frygt blev skildret perfekt filmisk, og især slutningen af anden del var fænomenal. La La Land formået primært at indgyde følelser pga. sine storslåede sekvenser med sang og dans og dens tema om at turde udleve sin passion. Hvad der virkelig skiller vandene er dog filmenes slutninger. Moonlights fokuserer på mødet mellem Chiron og barndomsvennen Kevin mange år senere og er egentlig ikke elendig, men det er, som om at der alligevel mangler én sidste scene, hvor Chiron for alvor konfronterer Kevin med det, der skete så mange år siden - lidt a la tidligere i filmen, hvor han konfronterer sin mor. Det får de lidt til at føles, som om filmen bare slutter langsomt og uden en egentlig konklusion. La La Lands slutning derimod sidder virkelig i én og er noget af det absolut bedste ved filmen.

Moonlight er bestemt ikke en dårlig film. Den behandler søgen efter egen identitet i barske miljøer på en smuk og banebrydende måde, og jeg kan sagtens forestille mig at se den igen ved lejlighed. Jeg har bare på fornemmelsen, at jeg kommer til at se La La Land igen langt flere gange, især pga. den smukke musik og det følelsmæssige punch i slutningen. Moonlight er derfor i mine øjne den bedste af de to, men La La Land er min yndlings.

Hvad tænker I? Hvilken af filmene synes I er bedst, og hvilken er jeres yndlings?

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Marianne

var min favorit i det samlede felt.

Moonlight rørte mig overhovedet ikke, og musicals er ikke lige min foretrukne genre. Eller jazzmusik.

Skulle jeg tvinges til at vælge mellem Moonlight og La la land, så foretrækker jeg La la land. Også selvom det indledende dansenummer i bilkøerne var vildt corny.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Pil

Jeg gav Moonlight 6 stjerner og La La Land 4 stjerner, så det siger jo klart, hvad mine præference er.

Jeg synes alt i alt, Moonlight var den bedste film. Den smukkeste. Den der rørte mig allermest. Det er ikke en film for alle, ikke en film for folket, men så alligevel. For den er så rå og ren, som den er. Så selvom den handler om kampen for en sort homoseksuel i er hårdt miljø, kan der sættes paralleller til outsiders i andre miljøer. Dets soundtrack kører også repeat på mit spotify. Det larmer, men alligevel er der musestille. Og sådan havde jeg det også med Moonlight. Filmen var stille og for nogle en anelse langsom, men for mig var den bragende, stormfuld og fuld af følelser, og fantastiske detaljer. Bl.a. så man tit, faktisk altid, ryggen af hovedpersonen, Chiron, når han gik - en skarp parallel til hvad Juan sagde - at man ALDRIG sad med ryggen til. DUUH DUUUH DUUUUUUUUH.

La La Land var en rigtig god film. Og de to første numre, Another Day og Someone in the crowd var noget nær det mest eksplosive jeg har set fra en musical. Den var farverig, smuk og et vaskeægte Blast from the Past. Og jeg lytter stadigvæk til soundtracket på solskinsdage. Men.. Jeg synes den faldt sammen hen mod slutningen. Det var en fantastisk film, og et fantastisk arbejde af Damien Chazelle. Men blev den overhypet? Ret meget.

Jeg manglede at se film som Nocturnal Animals og Arrival få en ærlig chance. Men Moonlight ville stadig have vundet for mig.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Julie

Den fangede bedre, havde et mere rørende emne og var generelt bare bedre en La La Land efter min mening. Så som helhed var Moonlight bedre og selve historien var mere veludført :)

La La Land var gode på nogle andre områder som musik, koreografi også var Emma Stone den der løftede filmen :)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Om man er til musicals - eller ikke.

Personligt holder jeg meget af genren, og jeg synes La La Land er fantastisk produceret.

Begge film er dramaer, med en forståelig morale, og begge er fyldt med følelser.

Moonlight er ikke en film jeg kommer til at se mange gange, men alene musikken gør at jeg kommer til at se La La Land ofte.

Jeg er ikke i tvivl; La La Land vinder i min bog. Jeg gav den 6 og Moonlight 5 stjerner.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
ALEX

-men som Wayne også peger på, så afhænger det jo nok af hvad man er mest til.

Drama eller musical.
Sørgende tåre eller glædestårer.
Kunst på sin egen moderne facon, eller tilbage til en klassisk stil.
Identit eller passion.

Jeg finder dem begge som fantastiske film, men indenfor to vidt forskellige felter, og det er igen det der gør det svært at vælge. Personligt var jeg godt underholdt og imponeret af begge film, hvilket også stillede mig i stor tvivl, da Oscar uddelingens fuck up, resultere i debatten mellem de to film, nemlig hvem af de to der fortjente at vinde Best picture.

Derfor må jeg som det ser ud lige nu, tage mig til takke med konklusionen af, at jeg simpelthen bliver nød til at se dem igen. Da jeg kun har set begge film en gang hver, er det rent elementært at få set dem nogle gange mere for den fulde bedømmelse, da de begge er noget af en mundfuld, der lige skal forstås ved at smage på de to gourmet retter igen.

Bare i hvertfald mindst en gang mere. Som et minimum.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Nils

... jeg kan godt lide film, hvor handlingen/slutningen ikke ligger lige til højrebenet. Og hvis denne handling/slutning involveret noget sci-fact/sci-fi, er det bare toppen!

La La Land var glimrende lavet og Emma spillede fantastisk. Jeg kommer dog aldrig til at elske musicals. Og efter en times tid, hvor vi havde hørt signaturmelodien 117 gange i flere forskellige versioner, var jeg ved at være seriøst træt af den ...

Moonlight har jeg fravalgt, de emnet ikke rigtigt tiltaler mig, og jeg har - desværre - andet at lave end at gå i biografen :)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Julie

Arrival var helt klart en god film og bedre end både Moonlight og La La Land efter min mening :) Men Hacksaw Ridge var den der lå øverst på min liste, virkelig imponerende film, men Arrival lå som nummer to derefter :D

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter