Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Debat

Deltag i debatten eller opret selv emner om alt fra Harry Potter til Hannibal Lecter. For at deltage i debatten skal du have en profil på kino.dk. 

OBS: kino.dk forbeholder sig retten til at slette upassende indlæg.

Dagligt overblik > Loyalitetsklubber (BioZonen, Club CinemaxX, m.fl.)

Lars Skaarup picture
Lars Skaarup
1 debat

Automatisk billetsystem, min bare....

Så har man endnu engang oplevet problemer, med det såkaldte automatiske billetteringssystem, eller rettere mangel på samme.

Jeg husker med glæde tilbage på den gang, hvor man kunne nøjes med at køre ens biozonekort igennem en automat, og så fik man de betalte billetter. Ikke noget med PIN koder, bestillingsnumre eller andet fis, som man alligevel ikke kan huske.

Men nej, nu skal alt være så smart, at det faktisk er kæmpe prøvelse at skulle bruge automaterne. Er reelt ved at overveje at stille min i kø til den almindelige billettering, eimpelthen fordi det praktisk går hurtigere og virker hver gang.

Så sent som for et par dage siden, skulle jeg i biograffen, og havde bestilte og betalt billetterne via kino.dk, så langt så godt. Så kommer man ind i biograffen og kører sit kort igennem, bliver bedt om PIN kode og indtaster denne. Standeren siger, så at billetterne vil komme ud for neden, men ak, ingen billetter at se. "En fejl", tænker jeg, og kører kortet igennem endnu en gang. Men nu kan jeg kun foretage en ny bestilling. Så jeg står der med en lang næse, har betalt for billetter, men ikke fået dem.

Jeg tæller til 10 og stiller mig så i kø for at få dem af damen i billetkontoret. Hun vil selvfølgelig gerne hjælpe, men kan ikke finde nogen bestilling overhovedet i systemet. Hun tjekker automaten, for at se om billetterne skulle ligge inde i den, men nej. Hun kan heller ikke se, at den skulle have en fejl. Hun prøver på alle mulige måder at finde reservationen, men hun kan bare ikke finde den. Hun spørger om jeg har enten min kvittering eller bookingnummer med, hvilket jeg desværre ikke har. Man er jo vant til at medlemskortet er nok i sig selv, og det er jo dybt godnat og molboagitigt, at skulle have både ens medlemskort samt 2 stykker A4 med hhv. kvittering og bookingnummer med, når man går i biograffen. Hallo, vi lever ikke i 1980, men skriver nu 2011...

Jeg kan lige frem udpege siddepladserne for hende, men de er reserveret til nogle andre. Jeg prøver at forklarer, at den reservation er min, men det siver åbenbart ikke ind. Der er ikke andet at gøre, end at købe 2 nye billetter, og hun vil så lave en kvittering til mig, så jeg efterfølgende kan få refunderet pengene for dobbeltkøbet. Vi har nu brugt mindst 15-20 minutter, filmen starter om få minutter, og køen bag mig er ved at blive pænt stor. Det er ikke blevet sagt, ej insunieret at jeg prøver at snyde mig ind i til filmen, men det hænger alligevel i luften.

Da hun så skal køre medlemskortet igennem, for at få registreret købte til min biozonen-konto. Brokker systemet sig, og siger der allerede ligger en bestilling på det medlemsnummer til den forestilling. Så kan I ellers tro damen blev lidt lang i hovedet. Hun prøver nu igen at indtaste telefonnummeret, som er brugt i forbindelse med reservationen, og vupti, nu kan hun pludselig se den.

Jeg ender selvfølgelig med at få mine billetter, altså dem jeg købte i første omgang, uden at skulle foretage endnu et køb. Men det har skabt så meget frustration hos mig, at jeg stærkt overvejer helt at droppe medlemsskabet. Jeg får jo alligevel ingen fordele ud af det. Men jeg kan kun forestille mig, hvor frustrerende det måtte være for dem i billetkontoret, og ikke mindst de andre biografgængere i køen bagved mig. Systemet er efterhånden til meget mere gene end gavn for medlemmet, og det burde vel ikke være meningen.

Jeg kan kun på det kraftigeste opfordre til at genindføre den gamle metode, hvor det var nok KUN at have medlemskortet, og altså ingen koder overhovedet. Jeg er selv IT-udvikler, så jeg har et fint blik for, både hvor svært men også hvor nemt, udvikling af IT-systemer til tider, kan være. Men i dette tilfælde, skulle jeg ikke mene, det burde være til besvær at koble alt op på medlemskortet, så biografgængerne kan nøjes med at have det med. Og alt det der med PIN kode og bookingnummer. Come on, jeg tvivler på I har så meget personkritisk data, at det ligefrem skal beskyttes med PIN.

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(9)
Stem ned!
(1)

Skriv debat Kommentarer 3

Sendt videre til Nordisk Film Biografer

14.03.2011 - 08:00

Hej Lars

Mange tak for din udførlige beskrivelse af din oplevelse.
Jeg beklager mange gange den noge uheldige oplevelse, og har sendt din henvendelse videre til de rette personer hos Nordisk Film Biografer.
Kino.dk har desværre ikke noget med selve billetsystemet at gøre, vi integrerer blot op mod biografernes billetsystem.
Derfor kan jeg desværre ikke være behjælpelig i denne sag, men vender tilbage når vi hører fra Nordisk Film Biografer.

Med Venlig Hilsen

Thomas
kino.dk

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
kino.dk admin picture
kino.dk admin
4 debates

Svar fra Nordisk Film Biografer

28.03.2011 - 12:59

Hej Lars

Hermed et svar fra Nordisk Film Biografer, jeg beklager den lange ventetid, det skyldes at vi (kino.dk) havde overset deres svar.

Om automater
Først og fremmest er vi kede af, at automaterne har drillet.
Vi har for nyligt ændret vores billetsystem og opgraderet vores automater, så de nu har en række muligheder, der ikke var tilstede før. Nu kan man bl.a. både købe billetter til forestillingerne, samt afhente og betale reserverede billetter og naturligvis afhente forudbetalte billetter.
Det er en masse funktioner vi er rigtig glade for at kunne tilbyde, og som vores gamle automater ikke kunne levere.
Desværre er funktionen med at kunne hente billetter på biozonen kortet ikke med fra starten, men det kommer. Vi ville gerne have haft den fra starten, men hellere få automaterne ud til publikum med de fordele det har, end at vente.
I mellemtiden er her et par tips til hvordan man bedst får udbytte af automaterne :
Har du reserveret billetter, skal du bare huske dit telefonnummer og dit dankort. Indtast telefonnummeret og følg instruktionerne på skærmen.
Har du betalt dine billetter på nettet, ( som er det allernemmester) er der en stregkode på din kvittering. Print siden og lad automaten læse koden, så kommer billetterne ud.
Den eneste situation, hvor du kan bruge en PINkode er hvis du vil bruge dine BioBonus point til at købe billetter for i vores automater – ellers er de to andre metoder rigeligt.
Vi håber der er rigtig mange, som får glæde af de nye automater.

Med venlig hilsen

Nordisk Film Biografer

Med venlig hilsen

Thomas
Kino.dk

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(1)
Stem ned!
(1)
kino.dk admin picture
kino.dk admin
4 debates

Jammerligt

29.08.2011 - 19:14

Ovenstående svar lyder godt nok skørt. Lidt i retning af : "Vi har lavet en bil uden bremser, men den kan da køre - så lad os sende den på markedet".
I maj måned stod jeg bag en kunde, der havde en lige så tosset oplevelse - og ti sekunder efter var det så min tur til at være til grin.
På et tidspunkt kiggede jeg efter det skjulte kamera - jeg tænkte, at nogen måtte lave grin med mig.
Men nej : det var virkeligt.

Utroligt spild af vores tid som kunder, og en unødvendig dårlig start på en tur i biografen.

Hvor svært kan det være at tænke på kunden ?

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
Anonym picture
John
0 debates

Tilføj debat

Glemt‌ adgangskode?
Er du ikke medlem?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Indlæg

Brugerprofiler

Mest aktive

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10