Cookie- og Privatlivspolitik

31 gyser-anbefalinger til Halloween

Hvad skal du se i aften?

Stem op!
22
Stem ned!
0
(reset)

Igennem hele oktober-måned tæller vi ned til Halloween-aften med en daglig gyser-anbefaling, som I kan fornøje jer med på de kolde efterårsaftener. Vi anbefaler alt fra klassikere til små uhygge-perler. 

Har du en gyser-anbefaling? Så skriv det gerne til os i kommentarfeltet!

Hellions (2015) 

31. Hellions (2015)
Denne Halloween-perle er et Alice i Eventyrland-mareridt på syretrip i flotte pink-nuancer. Fortællingen udspiller sig på selveste allehelgensaften, hvor teenageren Dora må overleve et besøg af gruppe ikke særlig venlige børn. 

Fyldt med stærk symbolik og gribende billeder er ’Hellions’ en berusende oplevelse. Se traileren øverst.

30. Saw II (2005)
En gruppe mennesker skal igennem en række prøvelser for at slippe ud af et hus, mens politiet leder efter dem udenfor. Nok er 'Saw II' fyldt med blod og tortur, men filmen gemmer på flere kvaliteter, ikke mindst i den drillende fortælling. Måske var Saw banebrydende, men denne stærke efterfølger etablerer for alvor Jigsaws mytologi. 

'Saw II' er én af hele otte film om puslespilsmorderen, hvoraf den nyeste, Jigsaw, har premiere den 2. november.

29. Repulsion (1965)
Det driver ned af væggene med klaustrofobisk paranoia og mørke traumer i Roman Polanskis psykologiske horrorfilm. Fortællingen følger en ung kvinde - spillet af en sart Catherine Deneuve - der forfølges af en grum fortid, der leder hende ind i en ond spiral af foruroligende tanker.

28. Evil Dead 2 (1987)
Sam Raimis herligt overgearede og blodspruttende splatter-komedie er et godt bud på oktober-underholdning. Bruce Campbell kommer nemlig i rollen som den motorsavssvingende Ash i karambolage med en flok ækle dæmoner langt ude i en mørk skov. 

27. See No Evil (1971)
Mia Farrow spiller hovedrollen som den blinde pige, Sarah, der vender hjem til sit barndomshjem, men alle i husholdet er blevet myrdet - men hun er ikke helt alene! ’See No Evil’ er dejlig underspillet i sit 70er-gys, der bruger lige så lang tid på at opbygge spænding og frustration over at vide alt, mens hovedpersonen intet ved - om hverken sit tab eller den fare hun er i. 

26. Hostel (2005)
Der er uden tvivl en række yderst ubehagelige torturscener i Eli Roths backpacker-horrorfilm, men den er også tyk af morbid og diabolsk humor. Man følger i filmen et par unge rejsende, der kommer helt galt afsted på deres tur til Europa, da de støder ind i en klub, der kidnapper og torturerer deres ofre.

25. The Ring (1998)
Selv godt 20 år efter sin premiere, er Hideo Nakatas japanske VHS-gyser stadig et særdeles myrekrybende bekendtskab. I filmen efterforskes et forbandet videobånd nemlig, der tilsyneladende dræber dem, der ser det syv dage senere. Gisp.

24. Ondskabens øjne (1991)
Hvorvidt Jonathan Demmes neglebidende klassiker er en gyser eller ej er i denne sammenhæng ikke så vigtigt. Filmen udgør med sin krybende onde stemning samt en herligt diabolsk Anthony Hopkins i glansrollen som Dr. Hannibal Lecter nemlig isnende grum Halloween-underholdning.

23. Scream (1996)
Gysermesteren Wes Cravens nyklassiker revitaliserede slasher-genren med velfungerende meta-referencer i en både blodig og underholdende cocktail af død og jokes. Her jagter den ikoniske morder Ghostface nemlig en flok high school-elever, hvor et telefonopkald kan resultere i et brutalt mord.

22. High Tension (2003)
Dagens gyser-anbefaling står på blodige franske fristelser med Alexandre Ajas potente ‘High Tension’. For da to veninder beslutter sig for en stille weekend hos den enes forældre – naturligvis i et øde hus langt fra alting – går det hurtigt helt galt, da en galning kommer på splattet besøg.

21.The VVitch: A New-England Folktale (2015)
Den underspillede og overnaturlige gyser ‘The VVitch’ folder sig selvsikkert og dejligt dvælende ud i et New England i 1630’erne. Her venter der en gudfrygtig familie en grum skæbne, som både involverer hekseri, besættelse og sort magi.

20. Kannibalmassakren (1980)
Ruggero Deodatos berygtede kannibalklassiker er ganske vist 37 år gammel, men det er fortsat en både brutal og trøstesløs oplevelse. Man følger her et amerikansk dokumentarhold, der kommer på afveje i junglen hos en flok kannibaler.

19. Tucker & Dale vs Evil (2010)
Feel-good-hillbilly-horror-og-buddy-komedien ‘Tucker & Dale vs Evil’ er en sjov og blodig film, der får dig til både at grine og gispe. Her bliver den fortærskede ’unge-farer-vild-i-skoven-og-slagtes-af-ondt-indavl-genre’ nemlig vendt morsomt på hovedet.

18. The Texas Chain Saw Massacre (1974)
Tobe Hoopers motorsavs-gyser er en uomgængelig klassiker i horrorland. Den er dog rent faktisk langt mere blodfattig end sit rygte. Til gengæld er den svøbt i en ond og konstant utryg stemning, hvor man bl.a. kommer med til et herligt morbidt middagsselskab med en noget dysfunktionel familie langt ude på landet.

17. The Brood (1979)
Body-horror-mesteren David Cronenberg står bag denne bidske film, der nok skal skræmme sokkerne af selv den mest sejlivede Halloween-freak. Her er både uhyggelige dværgvæsner, lyssky eksperimenter og selvfølgelig grufulde mord til at sætte blodomløbet i gang. 

16. Martyrs (2008)
Denne franske sag er måske ikke ligefrem et hyggeligt Halloween-bekendtskab. Til gengæld er den yderst ubehagelig og bestemt ikke for sarte sjæle. Fortællingen bugter sig uforudsigeligt gennem sine grusomheder, hvor en kvinde søger hævn over de folk, der kidnappede hende som barn.

15. Suspiria (1977)
Den italienske skrækmester Dario Argento skabte med ‘Suspiria’ i 1977 en kulørt og skræmmende film. Man følger her en ballerinas grufulde møde med en danseskole, der gemmer på andet end balletsko i skabene.

'Suspiria' får dansk premiere i en nyrestaureret udgave til Halloween over hele landet, og vil derefter blive vist i udvalgte biograf. Find billetter her.

14. The Conjuring (2013)
Du kan godt forberede dig på urolige nætter med dette olme ‘hauted house’-gys, der serverer snigende ond stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

13. Fredag den 13. Part III (1982)
Den blodige tone bliver for alvor ramt i den tredje film om den afstumpede seriemorder Jason Voorhees, der får sin ikoniske hockey-maske og leverer fuldblods slasher-underholdning i nedslagtningen af en gruppe, tilfældige unge.

12. Night of the living dead (1968)
Ingen Halloween-anbefalinger uden en zombiefilm - og hvorfor ikke lade det være zombiefaderen George A. Romeros sort/hvide klassiker fra 1968. Det er forrygende midnatsunderholdning samt et studie i klaustrofobi og paranoia.

11. The Thing (1982)
John Carpenters monsterklassiker er en isnende isolationsgyser, hvor Kurt Russell og publikum får paranoiaen at føle i et sneklædt Antarktis. Her er der nemlig et mystisk bæst på spil i sne-infernoet.

10. What Lies Beneath (2000)
Denne kølige creeper har Harrison Ford og Michelle Pfeiffer i hovedrollerne som ægteparret, der måske/måske ikke hjemsøges af et grumt spøgelse. For er det blot hustruens sind, der spiller hende et puds, eller er det reelt et gespenst på spil? 

9. Eyes Without a Face (1960)
Denne smukke, urovækkende og franske sort/hvid-gyser fortæller historien om en kirurg, der er besat af at genskabe sin datters vansirede ansigt. Han må således skaffe sig friske kvindeansigter til forsøgene.

8. The Descent (2005)
En omgang veloplagt grottegru, der i den grad leverer et klaustrofobisk gys - tilsat spandevis af blod. Her forvilder en flok kvinder sig nemlig ned i nogle grufulde grotter, der huser skumle bæster. 

7. A Nightmare on Elm Street (1984)
En af filmhistoriens mest ikoniske bøh-mænd, drømmemorderen Freddy Krueger, leger her tag-fat med en flok stakkels teenagereEn både munter og skræmmende omgang horror-underholdning. 

6. Trick 'r Treat (2007)
‘Trick ’r Treat’ er en såkaldt antologifilm, der præsenterer en håndfuld forskellige historier, hvis handlingstråde flettes fornemt sammen filmen igennem. 

5. The Shining (1980)
Mesterinstruktøren Stanley Kubricks klaustrofobiske horrorfilm er baseret på en bog af Stephen King. Jack Nicholson giver som den vanvittige Jack Torrance perfekt næring til dine mareridt. Heeeere’s Johnny…!”

4. Lad den rette komme ind (2008)
Den smukke svenske vampyr-film er et godt bevis på, at ‘less is more’. Man får nemlig her den fint underspillede fortælling om den 12-årige Oskar, der møder den mystiske pige og vampyr Eli. 

3. The Babadook (2014)
Der er godt med mareridtsfoder i skrækfilmen The Babadook, hvor en mor og hendes søn hjemsøges af et grumt væsen om natten - den såkaldte Babadook. En smuk og stemningsfuld omgang gru.

2. Child's play (1988)
En creepy dukke besat af en shit talking seriemorder - what's not to like? Giv din dag et blodigt pust med Chuckys begyndelse i slasher-klassiskeren Child's Play

1. Halloween (1978)
Allehelgensaften-klassikeren over dem alle, John Carpenters Halloween. Et gensyn med den ikoniske seriemorder Michael Myers er obligatorisk i oktober for filmfans med hang til det blodige og uhyggelige.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

Gilbert

Hej Kino

Tak for 31 dage med gode horror-anbefalinger. Igennem hele oktober, fulgte med, for at se hvilke film der blev udvalgt til listen. Efter at have set listen med de 31 film, er jeg glad for, at der også var plads til flere udenlandske film, et par mæsterværker, lidt kult, og enkelt uhyggelig-sjov film (Tucker and Dale). Derudover, er jeg sikker på, at flere er blevet interesseret i de mindre kendte film på listen.

Gilbert

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Segoyuser/116755

Til dem der bor i Århus bliver den vist i biffen den 8 november.............

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Bane ;)user/726947

1) Exorcisten
2) The exorcism of Emily Rose
3) The Omen
4) Børnehjemmet
5) [Rec]
6) Prince of darkness
7) Grave Encounters
8) The Shining
9) Sinister
10) The Conjuring
11) The Rite
12) Annabelle Creation
13) The woman in black
14) The VVitch
15) Ju-on. The grudge
16) Paranormal Activity
17) The Blair witch project
18) Hush
19) The strangers
20) The autopsy of Jane Doe
21) Insidious
22) Lights out
23) Halloween (1978)
24) What lies beneath
25) The Babadook
26) Dark Water
27) Dead silence
28) Inside
29) Martyrs
30) 1408
31) Mama

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Michael

Idag er jeg syg, så det er jo perfekt til bare at køre gysere hele dagen i sofaen. Tvivler på jeg når dem alle, har dog set 2 indtil videre.

Halloween H20 og Halloween Resurrection (Bestemt ikke de bedste i serien men de ligger lidt fjernt i hukommelsen)
Pet Sematary (Har jeg ikke set før)
1408
Childs Play 1,2,3,6 (som en slags opvarmning til Cult Of Chucky der er på vej med posten)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Johnnyuser/335920

her er det konflikterne i huset, der er den største trussel. Det giver stadigvæk et gip i mig(selv om jeg har set den mange gange), første gang man ser det halvædte kadaver på 1. sal.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Johnnyuser/335920

Jeg er til gengæld fan af The Shining(bogen), eller som jeg læste på dansk Ondskabens Hotel. Selve stemningen og psyken i Jack Torrances karakter formår Stanley Kubrick slet ikke at bringe frem på skærmen, så jeg er fuldstændig enig med sStephen King. Dette er en af de værste filmatiseringer af hans bøger.

Hvis i endnu ikke har læst bogen, så skulle i se at komme i gang. Der er en klar anbefaling herfra.

Jeg så 'Let Me In', den amerikanske genindspilning af 'Lad den rette komme ind' og det er faktisk en film der giver mig lyst til, efter at have set den, både at se den svenske film, samt læse bogen. Selve historien er som en bedre version af Twilight. Hvis Hollywood bare havde startet med denne historie i Young Adult bølgen, så vi kunne have sluppet for Twilight, og forhåbentlig højere kvalitet i filmene.

Jeg er lidt spillet mht. 'The Babedook', om det er en god eller dårlig film. Som en gyser anvender den nogle effektive virkemidler, så hvis man har brug for et godt gys kan man roligt sætte den på. Jeg tvivler dog på at det er en film, der vil blive husket om 10 år.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Skræk og Rædsel

Det er svært at lave en liste på bare 31 film, men her er mit bud med masser af horror, splat og enkelte grin.

THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE (1974), Tobe Hooper, Motorsavsmassakren.
ALIEN (1979), Ridley Scott, Alien: Den 8. passager.
DAWN OF THE DEAD (1978), George A. Romero, Zombie: Rædslernes morgen.
PSYCHO (1960), Alfred Hitchcock.
THE EXORCIST (1973), William Friedkin, Eksorcisten.
SUSPIRIA (1977), Dario Argento, Chokhouse.
EVIL DEAD II (1987), Sam Raimi, Evil Dead II: Udrydderen.
HALLOWEEN (1978), John Carpenter, Maskernes nat.
NIGHT OF THE LIVING DEAD (1968), George A. Romero, De levende døde.
ZOMBI 2 (1979), Lucio Fulci, Woodoo: Rædslernes grønne ø.
DRACULA (1958), Terence Fisher.
RE-ANIMATOR (1985), Stuart Gordon.
THE HAUNTING (1963), Robert Wise, Spøgeriet på Hill House.
ROSEMARY'S BABY (1968), Roman Polanski, Rosemarys Baby.
JAWS (1975), Steven Spielberg, Dødens gab.
BRIDE OF FRANKENSTEIN (1935), James Whale, Frankensteins brud.
IN THE MOUTH OF MADNESS (1995), John Carpenter.
A NIGHTMARE ON ELM STREET (1984), Wes Craven, Morderisk mareridt.
[REC] (2007), Jaume Balaueró, Paco Plaza.
THE INNOCENTS (1961), Jack Clayton, De uskyldige.
CARRIE (1976), Brian De Palma.
THE DESCENT (2005), Neil Marshall.
HELLRAISER (1987), Clive Barker.
POLTERGEIST (1982), Tobe Hooper.
INVASION OF THE BODY SNATCHERS (1978), Philip Kaufman, Stjålne kroppe.
FRIDAY THE 13TH (1980), Sean S. Cunningham, Fredag den 13.
THE FLY (1987), David Cronenberg, Fluen.
THE FOG (1980), John Carpenter, Tågen.
SAW (2004), James Wan.
SCREAM (1996), Wes Craven.
THE RETURN OF THE LIVING DEAD (1985), Dan O'Bannon, Ligene er ligeglade.
PET SEMATARY (1989), Mary Lambert, Ondskabens kirkegård.
THE BLAIR WITCH PROJECT (1989), Daniel Myrick, Eduardo Sánchez.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Bjarke Friis Kristensen

Hej Søren,

Stærk liste!

Vi kommer til at ramme ind i hinaden med listerne ;) Men ja, det er ikke nemt sådan at strikke 31 oktober-gys sammen. Der er jo virkeligt mange at vælge imellem, når man først går igang.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Daniel Hartvig Nielsen

Den liste kan man vist ikke rigtig argumentere imod ;) Virkelig gode valg!

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Gabi

1. The Shining (1980)
2. Night Of The Living Dead (1968)
3. Saw (2004)
4. A Nightmare On Elm Street (1984)
5. Jaws (1975)
6. Ondskabens Øjne (1991)
7. Psycho (1960)
8. The Skeleton Key (2005)
9. Rosemary's Baby (1968)
10. IT (1990)
11. Texas Chainsaw Massacre (1974)
12. Saw II (2005)
13. Friday The 13th (1980)
14. The Ring (2002)
15. Suspiria (1977)
16. Cujo (1983)
17. American Psycho (2000)
18. The Fly (1986)
19. Dracula (1931)
20. The Conjuring (2013)
21. Scream (1996)
22. The Fearless Vampire Killers (1967)
23. Insidious (2010)
24. Evil Dead (1981)
25. The Conjuring 2 (2015)
26. Carrie (1976)
27. Braindead (1992)
28. The Exorcist (1973)
29. Sinister (2012)
30. Child's Play (1988)
31. Halloween (1978)

Go' fornøjelse ;-)

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter