Blade Runner 2049

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en mørk, trist og uhyggelig grundstemning, og den skildrer et dystert og til tider bizart univers, hvor de fleste figurer er følelseskolde. I flere scener ses blodige og brutale drab, fx ser man i én scene en mand blive sparket hårdt på halsen, mens han ligger ned, og efterfølgende ses hans drabsmand stå med et øje i hånden og skylle dette rent for blod. I flere andre scener bliver mennesker myrdet med en kniv, i én blodig scene ser man en mand, som ligger på gulvet og kvæles i sit eget blod, og man ser hans pupiller, som fyldes med blod. I en anden scene får en kvinde skåret sin mave op. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
05.10.2017
Originaltitel: 
Blade Runner 2049
Spilletid: 
2 timer 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Supreme, Babybio, Seniorbio, Level 7
Billetter
4.7
5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (478 votes)

Resumé

Filmen 'Blade Runner 2049' (Blade Runner 2) er en efterfølger til kultfilmen fra 1982.

I år 2049 er vejrsystemerne ude af balance, hvilket får klimaet til at opføre sig højst uforudsigeligt. Los Angeles-politibetjenten K, der er en såkaldt blade runner med speciale i at opspore og eliminere løsslupne replikanter, kommer på sporet af en farlig hemmelighed.

For at løse mysteriet forsøger K at finde frem til en tidligere blade runner ved navn Rick Deckard, der har været forsvundet i 30 år. Nu må de to arbejde sammen for at forhindre en katastrofe, som vil lægge samfundet i ruiner.

'Blade Runner 2049' følger efter en af de mest banebrydende science fiction-film i nyere tid. Den oprindelige hovedrolleindehaver, Harrison Ford, gentager sin rolle som Rick, og han får følgeskab af Hollywood-darlingen Ryan Gosling.

Elementer fra den første film, som de kunstigt skabte menneskelignende replikanter, de regnfulde og Tokyo-inspirerede gader i Los Angeles samt de filosofiske temaer, bliver yderligere udforsket i efterfølgeren, der er instrueret af manden bag Sicario og Arrival. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Blade Runner 2049' er [...] alt, hvad et betalende publikum kunne ønske sig på billedesiden [...] Ligeså på lydsiden ..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Filmen er visuelt storslået og har også samme dragende, nærmest hypnotiserende stemning. Med en fantastisk lydside og et godt soundtrack af den legendariske filmkomponist Hans Zimmer." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Dette, mine damer og herrer, er, hvad de mener med film [...] Årets indtil videre største åbenbaring i biografen." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Blade Runner 2049' er en meget værdig arvtager til en original, der er forgudet af mange – og med ubestrideligt potentiale til selv at opnå klassikerstatus." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "FILMENS setdesign er intet mindre end fantastisk. Her lever Denis Villeneuve helt op til forgængeren ...." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Denis Villeneuve har skabt en betagende fremtid, som både hylder forlægget og er en verden i sin egen ret. [...] Det handler stadig om, hvad et liv er. Det er stadig stor og visionær science fiction." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

S. Rico

Klichéen om at film skal ses i biografen har aldrig været mere på sin plads end med Blade Runner 2049. Men måske skal klichéen omskrives til "Film skal ses - og høres - i biografen". For det er på alle måder en kropslig oplevelse at leve sig ind i Villeneuves vision, se Deakins billeder, og høre og mærke Zimmers lydside.

Jeg var nervøs for at skulle være i selskab med Ryan Gosling i næsten 3 timer. Men for en gangs skyld kommer hans kolde ansigtsudtryk og ensidige stemmeføring til sin ret. Han er perfekt i rollen som replikanten, der subtilt viser følelser under sit følelsestomme udtryk.

Filmen lægger sig fra starten i kølvandet på originalen ved at introducere filmens hovedperson som en Blade Runner (K), der skal opspore og dræbe replikanter. Men snart udvider plottet sig til mere end det: Fundet af et skelet, der både viser tegn på at være en replikant og på at have været gravid. Det udvikler sig til, at vi pludselig både har politiet og Wallace koncernen på jagt efter det potentielle replikantbarn, og samtidig har vi K's jagt på sin egen identitet.

Jeg er ret vild med skildringen af den samfunds hierarkiske struktur. Øverst har vi de "rigtige levende" mennesker, der ser ned på replikanter som noget man ikke kan regne for selvstændige tænkende væsener ("hud dukker"). Men under replikanterne er der en tredje race af selvbevidste individer, nemlig de holografiske "husslaver". Så endnu mere end i den originale film fra 1982 bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være et tænkende individ.

Blade Runner 2049 er gudesmuk at se på. Og der gives god tid til at dvæle ved de lækre billeder. Både de grå og trøstesløse panoreringer af Los Angeles anno 2049, men også det super flotte futuristiske interiør i Wallace koncernen.

Handlingen skrider fremad i et stille og roligt tempo. Det er ikke en actionfilm. Men når der så sker noget, så opleves det så meget desto mere intenst. Actionscenerne ledsages af Zimmers overvældende musik, man enten kan hade eller elske. Jeg var personlig vild med lydsiden, da det i den grad gør actionscenerne til en fysisk oplevelse. Det synes jeg passer glimrende til filmen som helhed, der netop er en fysisk, hypnotisk og visuel rejse ind i fremtiden.

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)
Sørenuser/807154

Hvad handler den egentlig om? Ryan Goslings tavse ansigt skal signalere dybde men det bliver påstuleret og dermed ren tomhed. Filmen er ikke andet end tom pastiche på Blade Runner (1)og andre film - en kedelig kliche. Elendigt forvirret ikke-plot fyldt med ligegyldige billeder og ikke mindst høj lyd, der hvor handlingen ellers ville gå fuldkommen i stå. Anmelderne er gået i selvsving og har mistet al saglig professionalisme. Spild af penge og spild af tid - 0 stjerner.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
GiwizZeni

Hold du dig hellere til 'Transformers'...

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)
Frederik

Du har fuldstændig tabt sutten

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Henrikuser/301481

En virklig god film. God historie( man skal nok lige se Blade Runner først) Gode billeder.fantastisk stemnings musik.
Super super super hvornår kommer 3.eren

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Simon

Har nu set den 2. gang, og kan give Blade Runner 2049 den sidste stjerne med.

Synes den er helt fantastisk, og rammer de samme interessante temaer fra den første. Eksekveringen er enestående, Deakins billeder og Zimmers soundtrack trækker fuldstændig en ind i verdenen.

Fantastisk biograf oplevelse.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Brianuser/105933

Filmen er en geni-streg.
Hvis du tænker øv - kedelig - så flyt perspektivet.
Så vil jeg give dig ret hvad angår handling og bi-historierne det er tyndt, om end historien er godt tænkt, er spændingskurven ikke stejlt stigende i filmen.
Temaet er menneske vs. kunstig intelligens.
Husk det... udover det smukke i filmen, så bliver den spændende (for mig) på det tænkte plan.

Instruktøren arbejder med spørgsmålet, hvad er forskellen på det kunstigt skabte "menneske" og det ægte. Hvis du ikke ser forskellen, så er den der måske ikke? Uden forskel, er du så bedre end den?
Filmen giver nogle bud på hvor kunstig intelligens ikke kan være med.
Spot det.. og filmen giver dig nogle bud på hvad det vil sig at være menneske.
God film.
mvh.
Bnj.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Casper

Efter skuffelsen med Covenant var jeg (og er stadig) skeptisk overfor alt hvor Ridley Scott nævnes. Men kort fortalt gjorde man det rigtige ved at vælge Villeneuve som instruktør. Filmen fanger det oprindelige univers fra 1982 til perfektion og formår at udbygge denne spetakulært dystopiske verden, som Ridley Scott skabte. Jeg er normalt ikke fan af hverken Ryan Gosling eller Jared Leto, men begge overraksede mig positivt her og de var med til at løfte filmen langt over hvad jeg havde forventet. BR2049 er en sikker sci-fi klassisker, som har sat baren højt for Hollywood - og det er bestemt tiltrængt.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
kim

Fantastisk film. Bør opleves i IMAX (hvis du kan holde ud at gå igennem fisketorvet).

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.