Emoji Filmen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en tempofyldt og lettere actionpræget grundstemning, og der er kun få rolige pauser. Den indeholder flere let dramatiske og lettere uhyggelige scener, hvor hovedfigurerne jagtes og er i fare. Hertil kommer scener med eksplosioner, ild og pludselige ødelæggelser. I flere spændingsprægede scener trues hovedfigurerne fx med at blive tilintetgjort af ondsindede robotter med lange fangearme, og i én dramatisk scene undslipper 2 hovedfigurer med nød og næppe tilintetgørelse, mens en 3. hovedfigur ikke når at undslippe, hvorefter det er uvist, om han klarer sig. Da filmen foregår i et animeret og humoristisk univers, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
03.08.2017
Originaltitel: 
The Emoji Movie
Spilletid: 
1 time 26 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, Babybio 2D - dansk tale, 3D Babybio
3.2
1.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (329 votes)

Resumé

Animationen 'Emoji Filmen' følger humørikonet Gene, som er den eneste emoji, der er født uden et filter, og derfor kan udtrykke flere grimasser.

Humørikonet kommer en dag til at lave det forkerte ansigt i en tekstbesked og bliver udvist til stedet, hvor ubrugte emojier hænger ud. Her møder han Hi-5 og Jailbreak, der vil hjælpe Gene med at finde sin sande plads.

Sammen tager de på en rejse, hvor ingen har været før, nemlig Skyen, for at finde den kode, der kan fikse Gene.

Men en større fare truer alle humørikonernes skæbne inde i telefonen, så de tre venner må nu redde deres verden, før den bliver slettet for altid!

Instruktøren fik sin inspiration til de animerede humørikoner ud fra ønsket om at lave et eventyr, der minder om Toy Story. Samme tilgang ser man i Lego-filmene, hvor de små byggeklodser og plastikfigurer er blevet til animationsfilm.

'Emoji Filmen' vises med dansk tale. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det samlede indtryk er forudsigeligt, fladpandet, fantasiforladt ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Emoji Filmen' er slet og ret et lavpunkt for animations- og familiefilm, og får kun én pølle-emoji herfra." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... indimellem kan [man] ane kimen til en langt bedre film et sted derinde. Som altså aldrig får lov til at folde sig ud i dette grundlæggende ret tarvelige produkt." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Hvis ikke man går fra biografen med en sur smiley i fjæset, så kan man vel højest få mundvigene op i et ”tja” :-/." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... [Filmen] åbner som en mellemting mellem 'Vilde Rolf' og 'Inderst inde', men kun formår at planke deres ideer uden at nå deres niveau." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

Elias

Jeg er glad for, at jeg ikke bidragede ved at betale for denne film. Men at jeg alligevel har valgt at spilde min tid på den, er ikke noget at råbe hurra over. Tynd film, hvis indhold går mere op i at promovere fremfor at underholde.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Peer Mølleruser/964838

Filmen er rigtigt god, når den rammer målgruppen. Jeg så den i biografen sammen med min datter på 11 år og en flok børn på nogenlunde samme alder. Og de var rigtigt godt underholdt.

Der er en grund til at anmeldere altid er mere kritiske end brugere, og det er fordi de er trænet op til at være kritiske. Og når de skal anmelde børnefilm, taber de hovedet og glemmer at se filmen i børnehøjde. Når jeg tager i biografen for at se en børnefilm med min datter, går jeg jo heller ikke hjem og føler mig snydt, fordi min datter kan lide filmen bedre end mig.

Børnefilm bør ikke anmeldes af voksne...

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Michael

Okay, lad mig starte med det positive - Emojis er søde. Mere har jeg ikke at tilføje. At lave en film om dem - HOLD HOLD HOLD..
Jovist, det en sød film, men forudsigelig og kedelig og hvis jeg så den hjemme i sofaen ville jeg nok ikke kunne holde mig vågen.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Jakob P.

Emoji filmen får 4 stjerner af Anmelderen ****

Ja, man tror det er løgn. Nu er der også lavet en film om de små humørikoner, som vi næsten alle sammen bruger i vores hverdag, til at udtrykke følelser og stemninger med. Ideen lød åndssvag da jeg hørte om filmen, men på den anden side, hvorfor ikke. I vore dage er det jo kun fantasien som sætter grænsen, også når det gælder filmproducere og filminstruktører, så det var vel næsten uundgåeligt at en eller anden på et tidspunkt ville lave en animeret film om vores alle sammens humørikoner: emojis. Man må sige det er en film, som er lavet i børnehøjde, og børn i alle aldre kan se den og få noget ud af det, vil jeg mene. Også de store børn.

Vi følger humørikonet, eller emojien Gene, som egentlig er født til at være en "tjah-emoji", men Gene er født uden filter og kan derfor lave alle følelser og grimasser. Ved en fejl laver Gene en forkert grimasse, som forsager kaos og forvirring i emoji-verdenen, og herefter bliver han betragtet som en programfejl og bliver dømt til sletning. Gene bliver forvist til et sted hvor de glemte emojis holder til og hænger ud, og her lærer han Hi-5 at kende og møder Jailbreak. Sammen starter de en rejse sammen, for at omprogrammere Gene, så han kan blive en rigtig god tjah-emoji, men efterhånden som Hi-5 og Jailbreak lærer Gene at kende ændrer rejsens formål sig.

Det var en god oplevelse, og det var en god og spændende verden at besøge, emoji-verdenen. Vi bruger jo stort set alle sammen de små humørikoner kaldet emojis i vores sms-beskeder og samtaler i messenger og på Facebook. Alle steder næsten. De danske skuespillere som har lagt stemmer til de humørfyldte ikoner gjorde det godt, de var med til at skabe en god og spændende stemning i filmen, og sammenflettet med en relevant historie og en spændende handling udgjorde disse ting tilsammen en rigtig god oplevelse. Tempomæssigt ligger vi i den lave ende, i nogle få scener var der fart på, men ellers foregik størstedelen af alle scenerne i filmen i et lavt og roligt tempo. Rytmen var stilsikker, rolig og flydende, og de forskellige skift mellem scenerne var afstemte og balanceret. Alt i alt en rigtig god film med et universalt og vigtigt budskab: Vær dig selv hele vejen, og så skal tingene nok falde på plads og gå i orden.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
jeanette

Sjovt fundet på med forskellige smileys osv.. tja er mere end bare tja ... Han er det hele... ♤♡

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Victor

Alle der har været involveret med denne film bør bandlyses fra filmbranchen.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Mogens

Så den sammen med mine 2 ældste børnebørn - 6 og 9 år - og følte mig godt underholdt. Forstår ikke de nedsablende anmeldelser.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
DJN

I har før droppet film, der har fået dårlige anmeldelser ved den amerikanske premiere.
Pt. har Emoji Filmen 6% på Rotten Tomatoes, og på IMDb har den er gennemsnit på 1.4, der gør, at den er nr. 16 på listen over de 100 dårligeste film.
Så hvad med, om I for en gangs skyld ser jer lidt omkring, og gør det rigtige?
Kom ind i kampen med at få de ordentlige film på programmet.
Har f.eks. lige set Colossal, der aldrig kom op herhjemme, og det var en både sjov og dramatisk film, der - på trods af et tosset koncept - virkelig fungerede og havde en dyb symbolisme.

Damn, det er nogle gange stramt, at være filmfan i lille Danmark.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Bo

udfra hvad de mener kan få folk i salen.
En film som Colossal er muligvis god, men det er en speciel film, en film som ikke er for alle og bestemt ikke en film som kunne trække folk i biografen.
Emoji behøver ikke være god for at få folk afsted, for det er en animationsfilm, så den hiver automatisk mange afsted med de små som gerne vil se den.
En film som ANGRY BIRDS fyldte biograferne og helt ærligt, den var da mere eller mindre også en langgaber i dårlig animationsfilm.

Så ja, de kunne godt satse og sætte en film Colossal i biografen og risikere at INGEN kom og købte billetter selvom det er et godt produkt, eller de kan satse på at sætte et dårligere produkt i handlen, men som er garanteret at fylde salene... Som forretning, hvad ville du så vælge ?

Vis du gerne ville ha' set Colossal, så kunne du jo ha' taget nogle af de mindre biografer som kørte den.

Just my 50cent.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
DJN

at det handler om penge og bagdele i sæderne.
Men nu er der jo enkelte biografer - i hvert fald i København - der godt tør tage chancer med film. Jeg har i mit lange liv været inde at se en del skæve sager. Og jeg tror stadig på, at hvis der blev gjort nok reklame, ville man godt kunne få folk ind at se dem.
Jeg var så ikke klar over, at Colossal overhovedet havde gået i nogen biograf herhjemme, ellers havde jeg gerne støttet den. Var det på CPH Pix sidste år? For da den kørte, var jeg slet ikke i landet.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.