Wonder Woman

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående actionmættet stemning. Der er talrige scener med kampe og krigshandlinger med spyd, pile, sværd, skydevåben, bomber og giftgas, lige som der ses drukning og et stort antal eksplosioner. En del kampe udkæmpes også ved hjælp af magi. I mange af scenerne ses mennesker komme til skade og blive dræbt – herunder enkelte af de centrale figurer. Da de påførte skader imidlertid ikke er skildret udpenslet, da filmen foregår i et superhelte-univers præget af magi, hvor det er let at skelne mellem "de gode" og "de onde", vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
01.06.2017
Originaltitel: 
Wonder Woman
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio 2D
4.9
3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (705 votes)

Resumé

Superheltefilmen 'Wonder Woman' tager sit udgangspunkt på amazone-krigernes ø Themyscira, hvor den unge prinsesse Diana trænes til at blive den stærkeste af sin slags.

Men da piloten Steve nødlander i sit fly uden for øens kyst, bringes balancen i uorden. Steve fortæller om verdenen udenfor, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for at hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende.

Selvom hendes kræfter er mennesket langt overlegne, må amazone-prinsessen se sin hidtil ukendte skæbne - og værste fjende - i øjnene.

Wonder Woman er DC Comics' største kvindelige superhelt, der debuterede i tegneserien All Star Comics fra 1941. Figuren har været skildret i både tegnefilm og som tv-serie, men at der skulle gå 76 år, før en egentlig film med ikonet som hovedkarakter ser dagens lys, er ubegribeligt.

Den nuværende inkarnation med Gal Gadot som krigerprinsessen så første gang dagens lys i sidste års Batman v Superman: Dawn of Justice, hvor hun generelt blev anset som filmens bedste indslag.

Wonder Woman er også en del af heltegruppen Justice League. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Anden del er den absolut bedste i filmen. [...] De gode takter slutter imidlertid med et gevaldigt brag i tredje del ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en positiv overraskelse, og Gal Gadot er et rigtig godt valg som Diana." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Det er muligt, at man hvis man pudser brillerne rigtig godt kan finde et par feministiske pointer undervejs, men det ændrer ikke ved, at 'Wonder Woman' er en elendig film." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det lykkes [Gal Gadot] at være hovedperson i en nogenlunde anderledes superheltefilm, én hvor vi lærer superhelten at kende fra bunden og ser hende udvikle sig [...] det er i hvert fald underholdende." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Wonder Woman' [...] er den naive kærlighedskriger. Det er absolut sympatisk, men som så ofte med DC’s filmatiseringer vægtes det ydre [...] over det indre ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Jævn action, generiske effekter og charmeforladte karakterer." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

Marta

Hvor er jeg glad for, at også pigerne endelig har fået en rollemodel. Gal Gadot er rigtig god castet i rollen som Diana og hun har en god sparingspartner i Chris Pine. Det har også været en fornøjelse at se David Thewlis i en atypisk rolle.
Selve historien, jamen, vi har set det hele tusind gang før, så det er ikke så meget at hente derfra. Jeg var også ved at kaste op ved afslutning ("Only love can save the world").

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
PikaLink91

Jeg kendte INTET til Wonder Woman karakteren før jeg så denne film, pånær hva lidt jeg i sin tid så i Justice League i Barracude på DR1. Så vi tog ind og så den fordi min mor syntes den så interessant, og jeg er som regel meget åben overfor nye sanseindtryk, og åben for at se film jeg egentlig ikke har nogen forventninger til, så jeg sagde "why the hell not". Plus jeg havde hørt gode ting om den.

....og HOLD DA KÆFT den leverede, sikke en fed film!! I starten var jeg lidt forvirret over hvilken retning filmen ville gå, og frygtede lidt at den ville begå samme fejl som mange andre superhelte film, hvor helten først skifter til kostume nær slutningen af filmen - nærmest som om de er pinligt berørte over at bære et tegnefilms kostume - men ikke så snart havde tanken strejfet mig, før vi fik vores første rigtige action scene med hende i fuldt kostume, og jeg nød hvert sekund!
Hun skifter ganske vidst meget mellem kostume og 1918'er kvindetøj - for at holde lav profil - men jeg synes at der er der er mere end nok fede aktion scener, og at vi får lige tilpas meget "Wonder Woman i kostume" at se.

Derudover vil jeg rose filmen højt, for at den endelig har formået at levere, noget jeg længe har syntes var en mangelvare indenfor film. Vi lever i en mandsdomineret verden, og især i 1918 hvor filmen finder sted, befinder vi os i en tid hvor kvinder slet ikke var regnet for noget, men dog formår de at skabe en SEJ kvindelig hovedrolle, der kan stå på egne ben, være selvstændig og sparke numse... men samtidig ikke lader det stige sig til hovedet eller hæver sig over andre. Når vi endelig får film med selvstændige kvindelige hovedroller, er der ofte tale om en kold og kynisk tøjte, der tror hun er for god til alle andre, og at følelser er for de svage. Men Wonder Woman viser, at man sagtens som kvinde kan have et godt hjerte og en blød side, og samtidig sparke numse og være cool udover alle grænser. Fedt at se!!

Samtidig var det fedt at have en hot skuespillerinde i hovedrollen, der ikke blev behandlet som et sex objekt. Jo, hun har en mandlig medhjælper, og jo han beundrer hende, men han ser hende 100% som sin ligekvinde.

Under alle aktion scenerne hvor Wonder Woman fik lov at folde sig ud, sad jeg på kanten af sædet og skulle virkelig anstrenge mig for ikke at råbe "hell yeah, vis dem hvad du kan!!" ud i hele salen, og klimakset var bare alt hvad jeg havde håbet på!

Et must-have på dvd og blu-ray, og dét kan ikke gå hurtigt nok!!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Jonas

Wonder Woman er ikke bare den bedste af de nye DC-film - det er også den første, der er ubestridt god! Gal Gadot er den fødte Wonder Woman, filmen formår mesterligt at bygge sit univers op og levere overdreven, men fantastisk action.

Gal Gadot er lige så god i rollen som Wonder Woman, som hun var i Batman v Superman. Hun er meget nysgerrig og ivrig efter en god kamp, hvilket gør hende supermotiveret og festlig at følge som hovedperson. Samtidig har hun også et meget naivt og godtroende verdenssyn, som bliver udfordret i hendes møde med Første Verdenskrigs barske realiteter. Derudover har hun en fantastisk kemi med Steve Trevor, som bliver spillet af Chris Pine, og hun formår at inspirere de figurer, hun kommer i kontakt med, som en rigtig helt bør. Ikke siden Robert Downey Jr.'s Iron Man har jeg set en skuespiller definere en rolle på samme måde, og jeg glæder mig til at se Gadot igen i Justice League.

Filmen starter med at vise Wonder Womans træning på amazonernes ø Themiscyra, som bliver bragt visuelt til live på den mest fantastiske vis. Udover hendes træning bliver vi også introduceret til amazonernes mytologi, som er interessant forankret i de antikke græske gudemyter. Det eventyrlige amazoneland står i kontrast til storbyen London og skyttegravene i Belgien, som danner ramme for nogle fantastiske actionssekvenser. Især kampen på Themiscyras strande og en sekvens, hvor Wonder Woman stormer ind i ingenmandsland, er blandt de to bedste i filmen. Med sin stiliserede action og slowmotionindstillinger minder filmen om en god kombi af Captain America og 300.

Filmen har dog nogle problemer, der især knytter sig til det tredje akt. Filmens to umiddelbare skurke, general Ludendorff og dr. Poison, leverer en rimelig fin trussel, men kommer til at fremstå som lidt for karikerede. Derudover er der en tredje skurk, som har rimelig stort potentiale, men selvom Wonder Womans konfrontation med vedkommende er spændende at følge, går der lidt for meget tju-bang og overdreven action i tredje akt. Det er dog to mindre kritikpunkter, da Wonder Woman indtil da leverer en god historie med et fantastisk persongalleri, en interessant setting og action for alle pengene.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Sara

Den bedste film fra DC i lang tid, uden tvivl! :)

Mvh. Sara Christiansen - lacuva.com

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Martin

Wonder woman formår at tage den sexede og stærke kvinde fra tegnefilm og tegneserier og bringe hende ind i filmens verden.
Den originale historie er langt hen af vejen intakt i modsætning til mange af de andre nyere super helte film.. så stor tak for det.. Der er dog nogle ændringer som at det foregår i WW1 fremfor ww2 og at hun nu hjælper Britterne I stedet for amerikanerne.. Og hun er datter af Zeus istedet for at være skabt af Afrodite.. Men det fungere ok.. Scenen hvor hun stormer fra skyttegravene er fantastisk, og man sidder virkelig med følelsen "Yeah lets follow her to victory".. Der er humor gemt på de rette steder imens hun udforsker menneskets verden. Man mærker hendes sorg når Steve Trevor dør..

Grunden til at Jeg ikke giver 6 stjerner, skyldes at der er et tidspunkt ligeefter stormen hvor filmen nærmest står stille i adskillige minutter som man som seer lige skal sluge, og så det pga den efterhånden klassiske skabelon Hollywood bruger hvor der skal være en mørk hudfarvet person med bare for at være med i en ellers fuldstændig ligegyldigt karakter ( giv dog i det mindste denne person en rolle som har vigtighed for filmen.) Til sidst får den ikke fuld karakter fordi den sagtens kunne have gået mere i dybden og f.eks trukket stormen ud, kampen med Ares osv.. Noget som i tegneserierne og filmene havde haft deres egne episoder og lidt virker som om man bare skulle have så meget med som muligt og derfor kun har haft få minutter til noget der burde være en hel eller halv film i sig selv.. Og så der nogen af scenerne som bare ikke køre flydende, og er nærmest komisk lavet taget i betragtning af hvad der er muligt at lave i 2017 rent filmteknisk..
Men god film som jeg glæder mig til at se igen hjemme på mit eget tv uden irreterende folk ved siden af en fra biografen..

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Benjamin Vang

Denne film havde til opgave både at redde det dødsdømte DC-univers og samtidig repræsenterer stærke kvinder i en genre der primært ledes af mænd. No pressure.

Så Wonder Woman er origin-historien om Diana aka. Wonder Woman. Hun bor på en ø fyldt med "amazonske" kvinder, da der en dag pludselig dumper en Chris Pine ned fra himlen. Han fortæller, at han er britisk spion under 1. verdenskrig, og Diana får pludselig lyst til at tage med til vores verden og prøve at stoppe den her krig.

Filmen er på en måde delt op i 3. Først lærer vi om Diana og hendes folk på Themyscira. I denne her del af filmen, føler man også at filmen er lidt lang tid om at komme igang med meget exepositionel dialog og ligegyldig konflikt. 2. del er når Diana kommer til London og er en fish out of water Crocodile Dundee-style. Til sidst har vi så selve "krigen", hvor Gal Gadot sparker røv og vi ender i et stort ligegyldigt cgi-extravaganza som sædvanlig i de her superhelte-film.

Wonder Woman er en super flot film, det kan ikke benægtes. Kostumerne og kulisserne er fænomenale og actionscenerne er for det meste flot filmet og medrivende. Der er dog brugt lidt for meget slow-motion effekt, hvilket er lidt distraherende i længden. Wonder Woman er også en virkelig cool superhelt og Gal Gadot har en fantastisk fysik, der virkelig får én til at tro, at hun er den her fantastiske karakter. Hvor meget af det der så er stunt-kvinder skal jeg ikke kunne sige, men hun sparker virklig røv og ser damn godt ud mens hun gør det. Til gengæld skal det ikke være nogen hemmelighed, at Gal Gadot ikke er verdens bedste skuespiller, men hun er solid nok, så det er ikke noget der tager én ud af filmen. Det er der dog andre ting der gør!

Filmen er meget dovent skrevet på mange punkter. Der er alt for mange plothuller og ting, der ikke bliver forklaret ordentligt. Man taber lidt interessen, når det der foregår på skærmen ikke giver mening rent logisk.

Små ting, som kontinuitet i forhold til brug af forskellige sprog kan også være distraherende. Det er underligt, når tyskere snakker engelsk med hinanden, selvom sproget tysk rent faktisk eksisterer andre steder i filmen. Chris Pine lykkes med at udgive sig for at være tysker ved at bruge en tysk accent på engelsk, hvilket jo ikke giver nogen mening whatsoever.

En af de store akilleshæle for de her DC-film er mangel på eller for unaturlig humor i deres film, og Wonder Woman prøver også hårdt på at få publikum til at grine, men jokesene lander aldrig rigtigt og efterlader oftest en pinlig stilhed i biografen.

Til alle der ønskede en film om en badass kvindelig superhelt, leverer den her film helt sikkert til fulde. Og selvom den er pæn at kigge på, bliver filmen dog alt for rodet og meningsløs langt hen ad vejen og efterlader dig med mange ubesvarede spørgsmål til sidst. Personligt synes jeg på ingen måde den redder DC-universet, som jeg synes stadig mangler at leverer en oprigtigt god film, men derfor er Wonder Woman stadig et fantastisk forbillede og en cool karakter, dog i en lidt sløv film.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Thaoism

Jeg troede de ville gøre Wonder Woman blød, men hun er helt fantastisk og sej.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Januser/793453

Bestemt et kig værd

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Jacobuser/352327

Bedre end forventet! God film oplevelse!!

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Sofie Steen

Endelig en film DC kan være stolte over!!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.