Bjarne Reuters Kidnapning

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en overvejende venlig og humoristisk grundstemning, som brydes af scener, hvor stemningen bliver utryg eller lettere dramatisk. I en scene er to voksne familiemedlemmer tæt på at komme op at slås foran familiens børn. I en anden scene anholdes en forælder af politiet, og børnene må flygte for at undgå tilfangetagelse. I en tredje scene bliver et barn grebet og skubbet hårdhændet ind i en bil. I en længere scene slås to større børn. Selv om det signaleres, at kampen er fingeret, vurderes det, at dette aspekt kan gå hen over hovedet på yngre børn, som vil opleve en lang og ret voldsom slåskamp. Disse voldsomheder udspiller sig i et hverdagsagtigt miljø og fremstår derfor som påtrængende realistiske. Filmen er desuden præget af, at børnene og deres forældre står med sociale problemer såsom dårlig økonomi, manglende bolig og kriminalitet. Dette gør, at det univers, som filmens børn lever i, kan opleves som utrygt. Bl.a. beskrives hvordan børnenes mor får det dårligt foran sine børn, og bliver kørt væk i ambulance. De samme børn bliver for en periode også frataget deres far. Da filmen imidlertid har en grundlæggende varm og humoristisk stemning, da børnene er handlekraftige, og da de dramatiske og utrygge situationer forløses positivt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn. Den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
13.07.2017
Originaltitel: 
Kidnapning
Spilletid: 
1 time 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio
4.7
3.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (249 votes)

Resumé

Den danske familiefilm 'Bjarne Reuters Kidnapning' er baseret på forfatterens børnebog, der er den første i serien om Bertram.

Otteårige Bertram og hans familie bliver hvirvlet ind i et kidnapningsforsøg af en millionærsøn på grund af deres småkriminelle Onkel Georg. Men selvfølgelig går det ikke helt, som kidnapperne havde håbet på.

Familiefilmen er ikke den eneste filmatisering af Bertram-bøgerne. I 1981 havde Sven Methlings Kidnapning premiere, og 20 år senere udkom Bertram & Co. Derudover har der i de senere år været filmatiseringer af En som Hodder og Fakiren fra Bilbao, der også er baseret på forfatterens værker.

'Bjarne Reuters Kidnapning' er instrueret af manden bag Villads fra Valby, der selv kalder filmen for en kombination af 'Olsen banden' og Blinkende lygter for hele familien.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "I instruktør Frederik Nørgaards hænder, er 'Bjarne Reuters Kidnapning' blevet en sød, charmerende og gennemført hyggelig historie." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... alle spiller tilpas troværdigt i denne lette 'Olsen-Banden'-genre, og hvor er det dejligt befriende, at ens tæer ikke altid behøver at krumme, når man ser en ny dansk komedie." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... Nørgaard får både spændende og rørende elementer ind i sit meget fine bud på en dansk familiefilm anno 2017." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... 'Far til fire' som hyggekrimi." (Kim Skotte)

Kommentarer

Lotte

En rigtig god familie film som man helt klar skal gå ind og se.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
rene

Man kan frygte at det bliver en af disse børnefilm der taler ned til børnene, og hvor laveste fællesnævner er et mål i sig selv

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Brianuser/12871

Ikke nok med at 'Far til 4'-filmene bliver malket til ukendelighed. Nu er turen så også kommet til at slå mønt på de gamle 'Bertram'-film. Jeg forudser dybt uinteressante figurer, et mudret plot (på trods af et godt forlæg fra Reuter), elendigt skuespil og ucharmerende slapstick, der på ingen måde kan stå mål med de originale Bertram film. Otto Brandenburg VAR bare Onkel George og med Fuzzys fantastiske score, var orginalerne simpelthen datidens børnede udgave af Olsen Banden. Jeg vil opfordre alle, der overvejer at udsætte deres børn for denne film, at vise dem de 2 originale Bertram-film i stedet.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
The Joker

Mht. de "NYE" far til fire og mine søsters børn, så forstår jeg ikke at Nordisk Film ikke bare stopper med at lave dem. De fejler hver eneste gang, og på IMDb kommer de ikke engang over 5.0 i rating. Det må da give en hint til dem der laver filmene? Og nogen af filmene ligger helt nede på 2.3 i rating. Jo, de er populær i blandt mange børn, men der er jo ikke nogen af de film som har slået Danmark's rekord i billetsalg endnu, og det kommer de nok aldrig til... Jeg tror også at den ko er malket for længst ;-). Problemet er også, at Nordisk Film stopper ikke mens legen er god, desværre... Så længe de kan tjene penge så bliver de ved, også selvom de er gået over grænsen.
Tag os for hulen tilbage til det vi kan li', såsom "Gamle mænd i nye biler", "Blinkende Lygter", " De Grønne Slagter" osv. Og lav for hulen da nogle ordenlige børnefilm istedet for det pjat. Men det er bare min mening.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
karinauser/950600

i 2002 lavede man bertram og co hvor det den gang var jarl friis mikkelsen der spillede onklen. og den film var ikke det værste jeg syntes faktisk den var godt. jeg vil give, dig ret i man malker meget på de, gamle film, men jeg vil også gerne sige giv det en chance, vi ved ikke om filmen er bedre eller dårliger enu.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Danieluser/178453

Alting var bedre i gamle dage...

Udgaven fra 1982 fik faktisk ret dårlige anmeldelser. Jeg så den selv igen for nyligt - og jeg så den også i 1982, da den kom frem, da jeg var 7 år. Der er enkelte sjove elementer i filmen, men især slutningen er helt til hest, hvor filmen løber helt af sporet.

Jeg glæder mig for vildt til at se den nye udgave af Kidnapning til sommer, og i første omtale ser det sgu ret sjov ud.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.