Cookie- og Privatlivspolitik
Status fra Cannes 2017

Status fra Cannes 2017

Hovedkonkurrencen er kommet godt igang

Stem op!
6
Stem ned!
-3
(reset)

CANNES. At ankomme en dag for sent til en filmfestival er som at træde ind i en biografsal, lige efter filmens indledende titelsekvens er ovre.

Da jeg ankom til årets festival, var hovedkonkurrence således skudt i gang med filmene ’Loveless’ og ’Wonderstruck’. Førstnævnte er Andrey Zvyagintsevs opfølger til Leviathan, der har høstet noget nær enstemmig ros for at være en slet skjult finger til Putins Rusland og ikke mindst for at være en god film. Dramaet handler om en dreng, der forsvinder under hans forældres skilsmisse, og en palme, af den ene eller anden slags, virker allerede som sandsynligt scenarie.

Todd Haynes, ham med Carol og Far From Heaven, har derimod fået både ros og voksen skældud for sit eftersigende (alt for) sentimentale drama baseret på en roman af Brian Selznick, forfatteren bag Martin Scorseses Hugo. Til trods for sort/hvide stumfilmssegmenter og andre krumspring har jeg mødt mere forundring end begejstring over filmens placering i hovedkonkurrence.

Jupiter's Moon/© Freeway CAM B.V.
Jupiter’s Moon
Jeg blev selv koblet på festlighederne fra hovedkonkurrencens tredje film. En thriller/fabel om en syrisk flygtning, der bliver skudt ned under flugten til Ungarn, men i stedet for at dø udvikler han omgående evnen til at svæve. En korrupt læge forsøger at tjene flest mulige penge på det usædvanlige fænomen, men spørgsmålet er (blandt andet) om en moderne verden, med konstant fokus på terror, overhovedet retter blikket mod himlen og eventuelle mirakler. Filmen byder ofte på blæret håndværk (nogle nævner Christopher Nolan), og stilen ligger tættere på thriller end drama, men de filmtekniske færdigheder lader karaktererne, skuespillet og dialogen i stikken. Det ændrer dog ikke på, at Ungarn er ved at blive det nye Rumænien i det østeuropæiske filmlandskab. Oscar-vinderen Sauls søn fik sin debut på Cannes, og årets Guldbjørn på Berlinalen gik til den ligeledes ungarske ’On Body and Soul'.  ’Jupiter’s Moon’ er instrueret af Kornél Mundruczó. I 2014 modtog han hovedprisen for White God, hvor den deltog i sidekonkurrencen Un Certain Regard.

Western/© Chouchkov Brothers
Western
Et succesfuldt bidrag i Un Certain Regard fører ofte til, at instruktøren får sin næste film med i hovedkonkurrencen, og det virker som næste skridt for Valeska Grisebach efter hendes vellykkede bidrag til årets 18 film i serien. Handlingen er simpel og skåret ind til benet. En gruppe tyske arbejdere ankommer til et bulgarsk landområde for at etablere et vandværk, men de løber hurtigt ind i problemer med de lokale og fattige bulgarere fra en nærliggende landsby. Enspænderen Meinhard bliver i mellemtiden venner med flere fra byen, og der opstår tvivl om, hvor hans hjerte og loyalitet egentlig ligger. Debutanten Meinhard Neumann har et fremragende ansigt, der er som skabt til en Sergio Leone-film, og filmen er et strålende bidrag til nichegenren ”western-forklædt-som-nutidigt-drama.” Kuglerne flyver ikke om ørerne, som i Hell or High Water, men intensiteten er intakt.


Okja/© Kate Street Picture Company
Okja
Den Netflix-producerede spillefilm, der udkommer på tjenesten i næste måned, fik en uheldig start på festivalen, da den øverste tredjedel af billedet var blokeret af et tæppe foran lærredet. Efter 6-7 minutter blev filmen genstartet, og i begge tilfælde tonede Netflix-logoet frem til både jubel og buh-råb fra den mere højrøstede del af pressen. Selve filmen, som trods alt er det mest interessante, handler om en sydkoreansk pige med et tæt forhold til en kæmpestor gris, der ligner søkoen fra Odense ZOO. Den har endda reddet hendes liv, men efter 10 lykkelige år skal den udstilles, og slagtes, i New York. Der ankommer dog hjælp fra uventet side... Jeg bliver næppe fan af Bong Joon Ho lige foreløbigt (heller ikke af The Host) eller af hans forcerede ”skæve og skøre karakterer”, som han plantede i Snowpiercer og fortsætter med at dyrke i ’Okja’. Denne gang kæmper Tilda Swindon med Jake Gyllenhaal om at overspille mest muligt (sidstnævnte vinder en suveræn sejr), men ellers er der tale om en underholdende film, der bevæger sig et sted mellem Spielberg og Miyazaki tilsat et mørkt og vegetarisk budskab. Det er ikke altid lige velfungerende, men det er den bedste af de tre film, jeg har set af instruktøren. Om dens filmiske kvaliteter hører hjemme i hovedkonkurrencen kan diskuteres. Politisk kan det naturligvis være en anden sag. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter