Cookie- og Privatlivspolitik
Golden Globes: Hvem vinder hvad?

Golden Globes: Hvem vinder hvad?

Blogindlæg om prisuddelingen

Stem op!
16
Stem ned!
0
(reset)

Blogindlægget er skrevet af Simon Holmbjerg Kristiansen.

Jeg vil igen i år forsøge at forudse de store uddelinger af filmpriser, der leder frem mod Oscar-uddelingen i slutningen af februar. Jeg missede Bedste Film sidste år, så jeg indrømmer, at min succesrate ikke er så god som den har været.

Det er på søndag, at Golden Globes bliver uddelt og dermed er det første fingerpeg for det brede filmpublikum om hvilke film, der kunne tænkes også at være i spil til Oscars. Golden Globes bliver uddelt af HFPA, de udenlandske film og underholdningsjournalister i Hollywood, og er en ret lille gruppe på ca. 90 personer. I modsætning til andre filmpriser, der bliver uddelt af enten folk i filmbranchen eller af filmanmelderne, så har de altså ikke nødvendigvis en særlig indsigt i film.

Hacksaw Ridge ©UIP

I år er der en stor favoritfilm, som der hersker meget stor konsensus omkring i Hollywood, som en af årets bedste og det er musicalen La La Land, som handler om to kunstnere, der møder hinanden og bliver forelskede i Los Angeles. Golden Globes har inddelt deres priser for bedste film i to kategorier, herunder er den ene Bedste Musical eller Komedie og 'La La Land' er stor favorit til at vinde denne kategori. Det er den type film, som kun de allerfærreste ikke vil kunne lide. Den anden kategori hedder bare Bedste Film og den er lidt mere åben. Moonlight er umiddelbart favoritten i kategorien og regnet for at være den film som kunne true 'La La Land' frem mod Oscar-uddelingen. Alligevel er Manchester By The Sea og Mel Gibsons Hacksaw Ridge hårde konkurrenter i denne kategori og den er langt mere åben end Bedste Musical eller Komedie. Jeg tror mest på 'Moonlight', fordi den står stærkt i forhold til de sidste par års #Oscarssowhite kontrovers. 'Hacksaw Ridge' er mest en outsider til Bedste Film. Både 'Moonlight' og 'Manchester By The Sea' har været større anmelder-darlings.

Det, der kunne ske er dog at filmen, så at sige, følger med i Bedste Film-kategorien, fordi Mel Gibson står stærkt til at kunne vinde Bedste Instruktør. Mel Gibson har været lagt på is af Hollywood i en årrække ovenpå hans mange kontroverser og hans uheldige opførsel. Golden Globes har dog hele tiden godt kunnet lide ham og han blev stadig inviteret til showet. Og da Mel Gibson nu er på vej tilbage i varmen med hans nyeste film som instruktør, 'Hacksaw Ridge', så tror jeg Golden Globes for alvor vil sige velkommen tilbage ved at give ham prisen. Damian Chazelle, der har instrueret 'La La Land' er Mel Gibsons store konkurrent, men Gibsons stjernestatus er større, hvilket ofte kan være afgørende i Golden Globes sammenhæng.

Fences ©UIP

Bedste Skuespiller Drama er en tæt kamp mellem Casey Affleck (Manchester By The Sea) og Denzel Washington (Fences). Casey Affleck har taget stort set alt hvad der var af anmelderpriser indtil videre, men Golden Globes er ofte det sted der bryder med trenden som anmelderne har sat. Denzel Washington har større stjernestatus og Golden Globes er glade for deres stjerner, så jeg tror på en lille overraskelse i form af Denzel Washington.

Bedste Skuespiller Komedie eller Musical bliver nok taget af 'La La Land' i form af Ryan Gosling. Det er dog en mulighed at Ryan Reynolds kunne smyge sig forbi for Deadpool, hvis de føler at 'La La Land' ikke skal løbe med alle priserne. Golden Globes kan godt lide at sprede deres priser ud på flere film, så næsten alle bliver glade. Hugh Grant er dog heller ikke udelukket med sin charme i Florence.

Bedste Skuespillerinde Drama er en ret lukket kategori i år. Meget skal gå galt, hvis ikke Natalie Portman skal løbe med prisen for sin rolle i Jackie. At spille virkelige personer overbevisende er altid noget der imponerer, og det særligt når det er en så ikonisk person som Jackie Kennedy lige efter mordet på hendes mand.

Bedste Skuespillerinde Komedie eller Musical bliver Emma Stone for hendes rolle i 'La La Land'. Hun er ligeså stor favorit her som Natalie Portman er i hendes kategori. Hun båder synger og danser til den store guldmedalje i filmen og så hun en person de fleste i Hollywood bare godt kan lide.

Moonlight ©Camera Film

Bedste Mandlige Birolle er lidt sværere, men jeg tror på Mahershala Ali for 'Moonlight'. Han har dog det problem, at han ikke er særlig kendt, hvilket er et handicap i Golden Globe sammenhæng. Jeff Bridges for Hell or High Water kunne være det mere kendte alternativ.

Bedste Kvindelige Birolle har Viola Davis for 'Fences' som den store favorit. Hun har været tæt på at vinde en Oscar flere gange og i år er alle tilsyneladende enige om at det er hendes tur. Golden Globes vil gerne være med til at krone hende, derfor vinder hun her.

Manchester by the Sea ©UIP

Bedste Manuskript er 'Manchester By The Sea's bedste chance for at vinde en Golden Globe, hvis Casey Affleck ikke vinder.  Det vil være et oplagt sted at belønne den, og det tror jeg de gør.

En af de mest sikre kategorier er Bedste Animation. Her har Zootropolis ikke den store konkurrence.

Bedste Udenlandske Film bliver nok tysk med Min far Toni Erdmann. Jeg har svært ved at se hvem der ellers skulle snuppe den.

Det var min analyse af søndagens uddeling. Hvis I gerne vil have noget uddybet omkring hvordan jeg kom frem til mine forudsigelser, skal I bare spørge. Hvordan ser I på det og hvordan tror I at Golden Globe kandidaterne vil klare sig videre frem mod Oscar?

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

Segoyuser/116755

Jeg synes det er et fint indlæg, læser dem gerne for har set eller følger med i henhold til de film som er nomineret, du er så ikke tvangsindlagt til at læse en blog hvis det ikke falder i din interesse, generelt synes jeg de er informative selv dennne :-))

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
IWannaBeSedateduser/184940

Kan man ikke lige kvalificere blog-forfatteren? Jeg kan forstå, at denne har kommet med forudsigelser før (hvem har efterhånden IKKE?), men hvorfor skal jeg overhovedet bruge min tid på blogindlægget?
At det heller ikke vides, at kategorierne er delt op i 'musical eller komedie' og 'drama' (IKKE "bare" Bedste Film), trækker bestemt heller ikke op.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Hvis du havde læst Simons indlæg, så havde du set at din påstand er taget ud af luften - drama eller bedste film. Det er da en bagatel.

Og hvis du havde læst hans mange indlæg fra sidste år, så ville du vide at han er temmelig godt inde i stoffet.

Det mindste man kan gøre er da at læse det man brokker sig over!

Men det kunne da være spændende at se dig skrive en blog, siden du er så stor en ekspert. Du skal vide at bloggerne altså ikke får løn for arbejdet - bare et par biografbillet en gang imellem.

Det ville da lune, hvis du brugte dit krudt på at være konstruktiv i stedet. Det har Simon fortjent.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
IWannaBeSedateduser/184940

Selvfølgelig har jeg da også læst hele indlægget.
Jeg efterlyser en varedeklaration. Hvem er Simon, hvordan er han kvalificeret til at give sin mening? Det kunne jeg godt tænke mig, at man skrev i starten, hvilket jeg har set i alle andre blog-indlæg, som jeg har læst på kino.dk.
Om han er inde i stoffet eller ej, jamen hele indlægget er jo i bund og grund intet nyt. Tag en hvilkensomhelst 'prediction'-blog fra et Hollywood-medie (der er nok at vælge imellem), oversæt fra engelsk til dansk, indsæt en lille smule brug af egne vendinger, og DING! nyt blog-indlæg. Hvorfor er Simon så speciel? Har manden overhovedet set filmene? Det ville være forudsætning nummer et for overhovedet at skulle kunne give sin egen mening tilkende. Og netop derfor mangler en varedeklaration som det første.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter