Den bedste David Lynch-film?

Den bedste David Lynch-film?

Instruktøren fylder 70

6

Undertegnede er inkarneret fan af David Lynch, der i dag runder sit syvende årti. 

Instruktørens mørke univers lagde fundamentet for min interesse i film (ironisk nok startede det med tv-serien 'Twin Peaks'), og jeg har fulgt med lige siden.

10 film har han instrueret - men hvilke er de bedste og hvilke de værste?

Personligt har jeg svært ved at adskille egne nostalgiske forhold til visse værker, og derfor ender jeg gang på gang med at kåre Wild at Heart som min favorit.

Men er Nicolas Cage-filmen vitterligt Lynchs bedste? Egentligt ikke. Blue Velvet og Mulholland Dr. er formentlig de mest fuldendte værker - og tager man Lost HighwayEraserhead og den udskældte Twin Peaks: Fire Walk with Me med i ligningen, får man selve essensen af David Lynch.

Tilbage er den mesterlige og elegante The Elephant Man, der - ligesom Cronenbergs 'A History of Violence' - er instruktørens mest sobre film uden at være direkte afvigende fra resten af cv'et. The Straight Story er selvfølgelig mere "lige ud ad landevejen", men traktor-dramaet er så markant anderledes, at filmen næsten ikke tilhører Lynch-kanonen.

Inland Empire rammer til gengæld den mest hardcore Lynch-stemning. Samtlige af instruktørens kendetegn er blevet skruet op for fuld volumen, men resultatet er desværre ikke derefter i en følelseslabyrint, der bliver for kryptisk - selv for en Lynch-film.

Bundskraberen er Dune. Men det overrasker vel ingen. Eller hvad? 

Lad mig høre din personlige mening om David Lynchs værker. Stem på din favorit og fortæl os efterfølgende, hvad du stemte på - og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
Erik picture
Erik 1 år siden

The Elephant Man.

Har det lidt dobbelt med Mr. Lynch. Jeg elskede tv-serien "Twin Peaks", men hadede til gengæld "Fire Walk with me" af hele mit hjerte.Den sidste var simpelt hen for useriøs, men jeg er heller ikke rigtig med, når han bliver for kryptisk som i "Mulholland Dr." eller i "Inland Empire".
Jeg foretrækker faktisk, når han fortæller en lige ud ad landevejen- historie som i "Elephant Man", som hermed får min stemme.
Men måske har jeg afskrevet ham for hurtigt, så lad det komme an på en prøve. Det ville da være en oplagt opgave for DRK, at sende en Lynch-kavalkade her i anledning af 70-års dagen.

Henrik Vinther picture
Henrik Vinther 1 år siden

Inland Empire

Inland Empire er både den dybeste, mest komplekse og mest menneskelige film David Lynch har lavet. En af de bedste film om film, som tvinger en til at tænke over hvordan vi relaterer til det vi ser i biografen og i tv!

Men Lynch er jo bare en mester, efter Inland Empire er Mulholland Drive og Twin Peaks: Fire Walk with me også blandt mine absolut yndlingsfilm. Jeg er også fan af Blue Velvet og Eraserhead. Lost Highway er også god nok. Kan desværre ikke påstå at Wild at Heart, Dune og The Elephant Man faldt i min smag, sidstnævnte er meget populær, men for mig virkede det mere som en Oscar-bait film end en Lynch film.

Camilla picture
Camilla   →   Henrik Vinther 1 år siden

Wild at Heart

-er ikke verdens bedste film, men jeg så den da jeg var en rebelsk teenager. Og den gang ramte den en nerve ;-)

Henrik Vinther picture
Henrik Vinther   →   Camilla 1 år siden

Skal genses

Den er sikkert bedre end jeg giver den kredit for, hvilket er næsten ingen faktisk, jeg syntes slet ikke karaktererne var interessante eller at temaerne var præsenteret på nogen god måde.
Men det er jo David Lynch, og han laver normalt ikke dårlige film, så det er sandsynligvis bare et spørgsmål om at den skal ses igen ;)

Men for mig mestrede han først rigtigt sin stil med Fire Walk with Me. Er vild med hvor spirituelt den viser sine temaer, hvilket også er grunden til at Inland Empire er en kongefilm i mine øjne, kryptisk ja, men det er den eneste måde han få sit budskab igennem så det giver det maksimale indtryk. Lynch laver nemlig ikke sine film komplekse bare for at være komplekse, men fordi hans ideer ikke kan beskrives med ord, men kun billeder og tung symbolik i et drømmeagtigt univers.

Wayne picture
Wayne 1 år siden

Blue Velvet

Men Wild at Heart og Mulholland Dr. står også højt på min liste.

Jeg så også samtlige afsnit af Twin Peaks, og hang på selv da den spacede totalt med snakkende kævler, dværge og kæmper.

Jeg har hans film i reolen - og glæder mig til næste år, når vi igen skal høre Dale Cooper udtale de berømte ord;

https://www.youtube.com/watch?v=KxwcQ1dapw8&ab_channel=KarlNilsson

Camilla picture
Camilla 1 år siden

Jeg har svært ved at vælge

Jeg var meget optaget af Wild at Heart, Blue Velvet og af Twin Peaks, da de kom frem.

Jeg var teenager, men jeg er stadigvæk fan i dag.

Jeg kunne ikke lokke nogen med ind at se Twin Peaks: Fire Walk with Me (1992), så jeg så den alene. Og det gjorde mig ikke noget. Jeg ville bare se den, for jeg var meget optaget af Twin Peaks universet.

I julegave har jeg lige fået TV Peaks af Andreas Halskov.
Min far havde læst anmeldelsen og bestilt den hjem hos boghandleren, helt uden at jeg havde tippet ham.
Det blev jeg meget glad og rørt over.

Din kommentar

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse
CAPTCHA
This question is for testing whether you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Brugernes Top 10

Anmeldernes Top 10

Mest ventede Film