Ikke en komedie, men bestemt værd at se!!!
Traileren lagde ret meget op til en rendyrket komedie - men det er bestemt ikke hvad man får. Til gengæld får du en vittig film med en rigtig velskrevet historie, der giver dig noget at tænke over på vejen hjem fra biografen sammen med en overraskende slutning - du ikke havde set komme. George Clooney og Anna Kendrick gør det fremragende, og det virker meget overbevisende, at filmen løbende viser klip af almindelige amerikanere, der er blevet fyret fra deres arbejde. En virkelig vellykket film, der kan få dig til at tænke og grine på én gang (det ser man ikke så tit efterhånden).