Fint traditionelt krimidrama
Er man til et godt, originalt kriminaldrama er denne film absolut en seværdighed. Den er argentinsk, men ikke overraskende afvigende fra de europæiske og til tider amerikanske krimihistorier af den grund. Ikke i selve plottet i hvert fald.
Stilmæssigt er den langsom, grundig, dvælende, mørk og man fornemmer mange psykologiske spidsfindigheder undervejs. F.eks. i karakterregisteret hvor både den tilbageskuende og romantiske hovedperson og hans kluntede, neurotiske og bramfri hjælper huserer som det umage par, hvor især sidstnævnte optræder udpræget uforudsigeligt, men også i nogen af filmens biroller hvor nysgerrigheden vækkes undervejs som handlingen skrider frem og trådene redes ud.
Filmen har en tendens til at trække teterne lidt for langt ud, dvæle ved småfilosofiske betragtninger og til tider søge lidt for dybt i sentimentale klichéer. Men alt dette opvejes fint af den raffinerede humor som filmen samtidig skildres med. Små grin får man undervejs, de indbyrdes skærmydsler og særligt forholdet mellem hovedpersonerne Benjamín og Sandoval er satirisk lige såvel som det er følsomt og overbærende.
Filmen har et tempomæssigt højdepunkt nogenlunde midtvejs hvor en formodet forbryder jagtes gennem et fyldt fodboldstadion. Her er tempoet oppe i det røde felt, man ser til med tilbageholdt åndedræt og en udpræget følelse af klaustrofobi og ængstelse.
Desværre vil nogen måske sige, er dette en forholdsvis ukarakteristisk scene midt i den ellers meget tilbagelænede film, som bogstaveligt talt bærer mere præg af sene, livskloge grublerier over et whiskeyglas, end af gængs kriminalhøjspænding.
Alt i alt er filmen spændende, selvom den bygger op med en grundighed som skiller sig ud fra den tidstypiske kriminalfortælling. Er du derfor glad for film der tør dvæle ved stemninger og underspillet intensitet, så er dette nok filmen for dig. Andre ville måske finde affæren en anelse langtrukken.