ZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzz................
Nu kommer jeg nok i modvind hos en del, men jeg må erkende at jeg efter filmen sad med en meget tom følelse og tænkte hvorfor jeg lige har brugt min tid på noget så for mig ligegyldigt og irrelavant.
Der er ingen tvivl om at filmen har en troværdighed og er så tæt på en dokumentarisk udsendelse som muligt. Den viser virkeligheden bar træmmer i landets hårdføre fængsel. Nuvel. Det får én til at tænke på, hvor pinligt lidt kontrol fængselsbetjentene har over deres indsatte. Og til at tænke på der måske burde være mere og bedre opsyn med de hårdeste af dem.
Samtidigt må jeg erkende at jeg personligt ikke nærer den store medlidenhed med personer som sidder inde for så alvorlige forbrydelser som drab nu engang er - det må vi altså ikke glemme. For umiddelbart lader det til, at instruktøren forsøger at manipulere os til at se på hovedpersonen som en uskyldig drengerøv. Denne her fyr har slået et andet menneske ihjel. Baggrundshistorien får man ikke, for den er i filmens sammenhæng irrelevant, fint nok. Men det ER altså en forbryder vi følger, og ikke en forvokset teenager som har stjålet slik hos købmanden!!
Når jeg nu har rost det ægte i filmen, vil jeg så også sige, at det var den værste film jeg til dato har brugt tid på. Aldrig før har jeg så ofte kigget på mit ur i en biograf og tænkt "slutter den ikke snart??"
Der er et skelet, men ingen nerve, ingen sjæl. Godt skuespil, MEN:
Der var intet som fangede mig, ingen rød tråd, ingen historie, intet plot - fint nok, hvis det var et dokumentarprogram, men handler det ikke om at skabe film som på et eller andet plan fængsler publikum?
Det er da et minimum af hvad jeg forventer, når jeg træder ind for at se en film.
Er den solgt og promoveret som en autentisk biografi, en doku eller en historisk film, vil forventningerne være lidt anderledes dog, men stadig vil den ikke bestå hos mig.
Det er det mest dødsyge og intetsigende nogensinde. Måske fordi det er en verden som ligger mig meget fjernt, at jeg har svært ved at forholde mig til indholdet af filmen, men uanset om det er en gengre man holder af eller ej, burde en god film fange modtagerens interesse, så .... sorry, men jeg kan ved gud ikke anbefale den, end ikke til min værste fjende!