Letters to Juliet

En sand 'love story' film for tøser, en rigtig sød og romantisk film, man nok nærmest kun kan få noget ud af når man er lidt små forelsket :) Personligt syntes jeg det var en rigtig sød og go' film.

Denne film viser en ny og underholdende side af Amanda Seyfield, som både er underholdende og sjov. Denne film er klart en af de bedre "tøsefilm" der er blevet lavet! Sjov og underholdende.
Dog synes jeg at slutningen, er noget "tøset" lidet for meget til mig. Og hvis filmen havde væet sådan hele vejen igennem, var jeg nok gået før den var slut.

Filmen er en standard tøsefilm med forudsigelig handling og nogle morsomme øjeblikke. Victor og Charlie er rigtig sjove og godt spillet, men hovedpersonen, Sophie, er ret kedelig. I slutningen går det helt galt med prinsen på den hvide hest, balkonscenen og det perfekte kys, der trækker det overordnede indtryk nedad mod 3 stjerner i stedet for 4, men resten skal ikke lide under slutningen.

Ja, det var en god film, og den er da helt klart værd at se, MEN kun med veninderne. Jeg havde det dårligt på vegene af de (få) fyre, som var blevet slæbt med ind og se den af kæresten. Der er intet i filmen som tiltaler mænd og testosteron, kun romantik i rå mængder. Filmen er dog perfekt for fyre, i det tilfælde af at de vil score pigen, som de er inde og se filmen med, for så skal det sgu nok lykkedes.
Selve handlingen i filmen er rigtig god, og jeg nød at se den med min veninde, men den endte med at blive alt for romantisk. Hvis man bare har brug for en "feel-good" film, så er dette den rette. Men igen, KUN for piger.

den er rørende og sød jeg fik næsten en tåre sikke en sød film jeg syndes i skal se den enten med veninde eller kæreste for rørende er den og rigtig sød film

.. eller er der?

Jeg blev egentlig godt nok underholdt af denne romantiske film, på trods af at det ingenlunde er min yndlings film genre. Billeder er utrolig smukke og Toscana i efteråret og middelalderbyer i diverse teracotta nuancer er der ingen der kan sætte en finger på.

Men det er alligevel en svær film for mig at anmelde. Jeg tror, at det er de to hovedpersoners forelskelse jeg simpelthen ikke tror på - og det må jo siges at ødelægge oplevelsen en smule. I virkeligheden er det nok bare en subjektiv antipat,i som jeg har overfor hovedrolleindehaveren. Jeg tror simpelthen ikke på hende - og jeg synes hendes spil hele tiden balancerer på kanten til at være for meget.

Vanessa Redgrave og Gael Garcia Bernal får til tider smilet frem på mine læber - de får presset alt det ud af et lidt tyndt manuskript som overhovedet synes muligt. Det er da også disse to præstationer og det smukke Toscana der får mig til at give filmen tre stjerner. Det er nok mere at forstå som 2½. Jeg ville ønske man havde valgt at bruge lidt flere ressourcer på at skrue et mere originalt manuskript sammen, så filmen var knapt så forudsigelig - men på den anden side er det næsten blevet et trademark for den moderne romantiske genre - med Amanda Byrnes som første dame.

Så hvis man er til kærlighedsfilm og godt kan lide Amanda Byrnes som skuespiller, så er jeg helt sikker på at man vil føle sig glimrende underholdt.

Det er en rigtig sød film og som er optaget i de flotte omgivelser i Toscana. Der er et godt samspil mellem de 2 hovedrolle indehaver.
Det er absolut ikke noget for kærsten men det er en God film til tøsetur i biffen til dem der kan lide lidt romantik og det forudsigelige.

Kærlighedens historie er typisk og du ved hvordan filmen ender ligeså snart den starter nærmest, men den er dog underholdene.
Okay film.

... det bør være muligt at kreere en mere troværdig film om det klassiske eventyr i Italien.

Historiens hovedpersoner bevæger sig langt fra virkeligheden og er alt for forudsigelige i deres handlinger. Sofie's kæreste, der nedstammer fra Italien, synes påvirket af koffein døgnet rundt, mens Hr. Brit Smørhår er for kikset i rollen som vor tids Romeo. Kys i græsset og flirten med Sofie er langt fra sofistikeret og ægte, og man krummer tæer på skuespillernes vegne. Valg af skuespillerinde til bedstemor er lige i øjet, men selv om rollen er velspillet, bliver det til sidst FOR sukkersødt.

Måske en anelse mindre pladder-romantik? Ligesom det ville have klædt filmen at nedtone de enkelte karakterer en anelse... Det ville gøre nutidens version af Romeo & Juliet mere troværdig og i tråd med, hvordan vi lever i år 2010.

Send din pige/kone ind at se denne film sammen med hendes veninder- det er en rigtig tøsefilm, hvor romantikken er forudsigelig og slutningen ligeså. Der er nogle meget lækre landskabsbilleder fra egnen omkring Verona også. OG Amanda Seyfried er så sød.
Men det er ikke rigtig noget for mænd.......