Dit kino.dk

Log ind

Køb eller bestil billetter

Letters to Juliet
Se trailer for Letters to Juliet
Se billedgalleri for Letters to Juliet

Letters to Juliet

Alle
Felt Værdi
Brugernes vurdering (97) 5,15,15,15,15,1
Mediernes vurdering 2,82,8
Vurdér selv filmen
   
Premiere: 12.08.2010
Instruktører: Gary Winick
Skuespillere: Amanda Seyfried, Gael García Bernal, Vanessa Redgrave
Genre: Romantik
Spilletid: 1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel: Letters to Juliet
Copyright: Nordisk Film

Resume:

I 'Letters to Juliet' forlader Sophie Hall (Seyfried), en aspirerende journalist, New York sammen med sin forlovede, Victor (Bernal), for at holde en romantisk ferie i Verona.

Byens kendte gårdhave, hvor Juliet Capulet fra Shakespeares tragiske drama om Romeo og Julie boede, besøges hver dag af kvinder fra hele verden, som lægger breve om ulykkelig kærlighed til Juliet, i håb om at få gode råd tilbage.

Sophie finder et 50 år gammelt brev skrevet af Claire Smith om en ung italiener ved navn Lorenzo, som hun var dybt forelsket i som teenager.

Sophie besvarer brevet, og til hendes store overraskelse inspirerer hendes svar Claire til at rejse til Verona for at lede efter Lorenzo.

Sophie vælger at tage med Claire og hendes barnebarn Charlie rundt i Toscana for at hjælpe til med eftersøgningen.

Undervejs i 'Letters to Juliet' mærker de alle tre, hvor svært det kan være at finde det mod, som kræves for at give efter for kærligheden.

Mediernes anmeldelser

Berlingske Tidende

22
"... lugter langt væk af kunstig konstruktion ikke mindst baseret på banal betagelse af det folkloristiske Italien med de fotogene toscanske landskaber." (Ebbe Iversen)

Børsen

333
"Billederne er flotte, og Gary Winick opnår præcis det, han sætter ud for at gøre - nemlig at lave en renskuret upersonlig film, der underholder og fornøjer." (Morten Dürr)

Ekstra Bladet

22
"Enhver kliché ... skamrides her i denne hvinende søde sag, hvis banale bundniveau ikke engang en kapacitet som [Vanessa] Redgrave kan redde fra øjeblikkelig glemsel." (Henrik Queitsch)

Jyllands-Posten

55555
"Indrømmet: Historien har mange klicheer, er en anelse for lang og balancerer på kanten af det sentimentale, men det opvejes af både den hjertevarme menneskeskildring, den smukke, forhåbningsfulde handling..." (Johs. H. Christensen)

Politiken

22
"Ud over at være urealistisk er handlingen i 'Letters To Juliet' tynget til jorden af klicheer og jævnt kedelig i al sin prægtige forudsigelighed." (Erik Jensen)

Brugeranmeldelser 29

JulesToft JulesToft
5 anmeldelser

Virkelig go' tøsefilm!

4444
En sand 'love story' film for tøser, en rigtig sød og romantisk film, man nok nærmest kun kan få noget ud af når man er lidt små forelsket :) Personligt syntes jeg det var en rigtig sød og go' film.
Vurdér anmeldelsen
Fanny Fanny
3 anmeldelser

Klassisk slutning.

333
Denne film viser en ny og underholdende side af Amanda Seyfield, som både er underholdende og sjov. Denne film er klart en af de bedre "tøsefilm" der er blevet lavet! Sjov og underholdende.
Dog synes jeg at slutningen, er noget "tøset" lidet for meget til mig. Og hvis filmen havde væet sådan hele vejen igennem, var jeg nok gået før den var slut.
Vurdér anmeldelsen
Susan Susan
3 anmeldelser

Gode biroller

4444
Filmen er en standard tøsefilm med forudsigelig handling og nogle morsomme øjeblikke. Victor og Charlie er rigtig sjove og godt spillet, men hovedpersonen, Sophie, er ret kedelig. I slutningen går det helt galt med prinsen på den hvide hest, balkonscenen og det perfekte kys, der trækker det overordnede indtryk nedad mod 3 stjerner i stedet for 4, men resten skal ikke lide under slutningen.
Vurdér anmeldelsen
Sine Sine
2 anmeldelser

KUN for piger!

4444
Ja, det var en god film, og den er da helt klart værd at se, MEN kun med veninderne. Jeg havde det dårligt på vegene af de (få) fyre, som var blevet slæbt med ind og se den af kæresten. Der er intet i filmen som tiltaler mænd og testosteron, kun romantik i rå mængder. Filmen er dog perfekt for fyre, i det tilfælde af at de vil score pigen, som de er inde og se filmen med, for så skal det sgu nok lykkedes.
Selve handlingen i filmen er rigtig god, og jeg nød at se den med min veninde, men den endte med at blive alt for romantisk. Hvis man bare har brug for en "feel-good" film, så er dette den rette. Men igen, KUN for piger.
Vurdér anmeldelsen
camilla camilla
13 anmeldelser

hey alle

666666
den er rørende og sød jeg fik næsten en tåre sikke en sød film jeg syndes i skal se den enten med veninde eller kæreste for rørende er den og rigtig sød film
Vurdér anmeldelsen
Mette Mette
6 anmeldelser

romantik i rå mængder

333
.. eller er der?

Jeg blev egentlig godt nok underholdt af denne romantiske film, på trods af at det ingenlunde er min yndlings film genre. Billeder er utrolig smukke og Toscana i efteråret og middelalderbyer i diverse teracotta nuancer er der ingen der kan sætte en finger på.

Men det er alligevel en svær film for mig at anmelde. Jeg tror, at det er de to hovedpersoners forelskelse jeg simpelthen ikke tror på - og det må jo siges at ødelægge oplevelsen en smule. I virkeligheden er det nok bare en subjektiv antipat,i som jeg har overfor hovedrolleindehaveren. Jeg tror simpelthen ikke på hende - og jeg synes hendes spil hele tiden balancerer på kanten til at være for meget.

Vanessa Redgrave og Gael Garcia Bernal får til tider smilet frem på mine læber - de får presset alt det ud af et lidt tyndt manuskript som overhovedet synes muligt. Det er da også disse to præstationer og det smukke Toscana der får mig til at give filmen tre stjerner. Det er nok mere at forstå som 2½. Jeg ville ønske man havde valgt at bruge lidt flere ressourcer på at skrue et mere originalt manuskript sammen, så filmen var knapt så forudsigelig - men på den anden side er det næsten blevet et trademark for den moderne romantiske genre - med Amanda Byrnes som første dame.

Så hvis man er til kærlighedsfilm og godt kan lide Amanda Byrnes som skuespiller, så er jeg helt sikker på at man vil føle sig glimrende underholdt.
Vurdér anmeldelsen
Anja Anja
14 anmeldelser

Juliett

4444
Det er en rigtig sød film og som er optaget i de flotte omgivelser i Toscana. Der er et godt samspil mellem de 2 hovedrolle indehaver.
Det er absolut ikke noget for kærsten men det er en God film til tøsetur i biffen til dem der kan lide lidt romantik og det forudsigelige.
Vurdér anmeldelsen
Dominique Dominique
6 anmeldelser

Sød film.

4444
Kærlighedens historie er typisk og du ved hvordan filmen ender ligeså snart den starter nærmest, men den er dog underholdene.
Okay film.
Vurdér anmeldelsen
Berit Jensen Berit Jensen
18 anmeldelser

Nærmest pinlig pladder-romantik uden troværdighed...

22
... det bør være muligt at kreere en mere troværdig film om det klassiske eventyr i Italien.

Historiens hovedpersoner bevæger sig langt fra virkeligheden og er alt for forudsigelige i deres handlinger. Sofie's kæreste, der nedstammer fra Italien, synes påvirket af koffein døgnet rundt, mens Hr. Brit Smørhår er for kikset i rollen som vor tids Romeo. Kys i græsset og flirten med Sofie er langt fra sofistikeret og ægte, og man krummer tæer på skuespillernes vegne. Valg af skuespillerinde til bedstemor er lige i øjet, men selv om rollen er velspillet, bliver det til sidst FOR sukkersødt.

Måske en anelse mindre pladder-romantik? Ligesom det ville have klædt filmen at nedtone de enkelte karakterer en anelse... Det ville gøre nutidens version af Romeo & Juliet mere troværdig og i tråd med, hvordan vi lever i år 2010.
Vurdér anmeldelsen
Henrik Henrik
1 anmeldelse

En rigtig SØD film

333
Send din pige/kone ind at se denne film sammen med hendes veninder- det er en rigtig tøsefilm, hvor romantikken er forudsigelig og slutningen ligeså. Der er nogle meget lækre landskabsbilleder fra egnen omkring Verona også. OG Amanda Seyfried er så sød.
Men det er ikke rigtig noget for mænd.......
Vurdér anmeldelsen
Forrige
Side 1 af 3
Næste
Anmeld selv filmen
1
2
3
4
5
6
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse
Log ind
Er du ikke medlem?
Opret profil
Her vises filmen
Buzz-o-meter

629
stemmer

Buzz-o-meteret er et udtryk for hvor meget danskerne glæder sig til at se Letters to Juliet.