A View To Bliss
Selv om showet i sin udførelse var simpelt sat op, oversteg kunstnernes kvalitet enhver forventning. Big Bandet's arrangementer var friske og selv om ikke alle gæster fik forløst deres ønsker om at høre deres favoritnumre, var selektionen yderst representativ for Bond.
Den smukkeste kamæleon af alle var dog Szhirley. I fejende flotte kjoler spandt hun vokalerne op en efter en. Det ene øjeblik lød hun tungt og sprødt som Shirley Bassey - det næste kildent og sexet som Lulu. Især We Have All The Time In The World var en spektakulær vokaloplevelse. Det kan undre, når nu Szhirley har en stemme så stærk og bred, at hun ikke bruger den i større omfang i den musik hun selv laver.
I øvrigt kan jeg anbefale CD udgivelsen som gaveidé, skulle du have en Bond fan i familien.