Dit kino.dk

Log ind

Køb eller bestil billetter

Invictus
Se trailer for Invictus
Se billedgalleri for Invictus

Invictus

7
Felt Værdi
Brugernes vurdering (142) 4,84,84,84,8
Mediernes vurdering 4,54,54,54,5
Vurdér selv filmen
   
Premiere: 25.02.2010
Instruktører: Clint Eastwood
Skuespillere: Morgan Freeman, Matt Damon
Genre: Drama
Spilletid: 2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel: Invictus
Copyright: Sandrew Metronome

Resume:

'Invictus' er et biografisk drama med Morgan Freeman som Nelson Mandela, der med én skelsættende begivenhed fik samlet en splittet nation.

Mandela overtog i 1994 præsidentposten i Sydafrika, og han stod dermed overfor den enorme opgave at samle den apartheid-splittede nation.

Selvom apartheid-styret officielt var ovre, var det en nation dybt præget af den mangeårige raceopdeling. Da Sydafrika i 1995 skal være vært for VM i rugby, øjner Mandela dog muligheden for, igennem sportens universelle sprog, at samle den splittede nation, og dermed opfylde sin drøm.

Mandela henvender sig derfor til Francois Pienaar (Matt Damon) - anføreren af Sydafrikas landshold, Springboks - i håb om at få hans støtte til at føre Sydafrika sammen til én nation og Springboks til sejr.

Springboks er desværre et uerfarent hold, da de i mange år på grund af apartheid-styret har været udelukket fra at deltage i internationale turneringer, og ingen regner derfor med, at holdet vil komme særlig langt i turneringen.

'Invictus' er instrueret af Clint Eastwood ('Unforgiven', 'A Perfect World', 'Million Dollar Baby').

Mediernes anmeldelser

Berlingske Tidende

4444
"Netop forudsigeligheden er en afgørende svaghed i 'Invictus', der ikke er så stærk som Clint Eastwoods foregående håndfuld film, og som nemt kan beskyldes for at være både banal og sentimental. Men når anmelderen sad med bevægede tårer i øjnene under en betragtelig del af filmen, er der grænser for, hvor meget han anstændigvis kan kritisere den." (Ebbe Iversen)

B.T.

4444
"Håndværket er selvfølgelig i top. Clint krydrer filmen med nogle smarte sidehistorier. Og kemien imellem Freeman og Damon er i top. Men alligevel savner man lidt af det magiske og personlige Clint-touch." (Henning Høeg)

Weekendavisen

"Filmen står ved sine klassiske kvaliteter og er konservativ på en postiv måde." (Bo Green Jensen)

Politiken

4444
"Freemans velkontrollerede spil ligger så tæt på den smilende, spinkle, karismatiske Mandela selv; og Eastwood er så stensikker i sine virkemidler, store som små, at den mere end to timer lange film på én gang gør os til begejstrede rugbytilskuere og "historiens øjenvidner"." (Søren Vinterberg)

Jyllands-Posten

666666
"... ikke blot hans filmiske rytmesans og funktionelle, kontante fortællestil gør 'Invictus' til en fryd, for den er mere end det, nemlig endnu et eksempel på den saglige, stilfærdige humanisme, der har præget hans seneste værker. ... Jeg undlader at ty til de glamourøse og højstemte adjektiver. Man kan læse i stjernerne, hvad den film er værd." (Johs. H. Christensen)

Brugeranmeldelser 18

Henrik Henrik
3 anmeldelser

Godt skuespil, men hold da op!!

333
Jeg kan egentlig godt forstå Freeman og Damon blev nomineret til en Oscar, for deres præstationer i denne film er godt håndværk. Desværre holder det bare ikke hele vejen og filmen ender med at blive kedelig og langtrukken.
Den skulle jeg nok have ventet med at se til den kom på dvd.
Vurdér anmeldelsen
Nicolai Nicolai
4 anmeldelser

fornuftig lavet fim

syns til tider filmen virkede lidt langtruket... men om ikk andet syns jeg den var meget spænde og se...
Vurdér anmeldelsen
Mrs. Mia Wallace Mrs. Mia Wallace
31 anmeldelser

Oscar til Freeman, TAK!!! ;o)

55555
Ufatteligt, den mand har godt nok før fået mig til at tænke at hans udgave af gud var ganske troværdig, noget af en bedrift, især eftersom jeg er ateist..?! :oD
Nu bøjer jeg mig for alvor i støvet for manden, for han ER jo Mandela!!! Det var fuldstændigt som at se gamle optagelser af den nye præsident når han mødte folkemængderne, hvad enten de hyldede ham eller buuuede, fordi de ikke så storhed fremfor farve..
Er så glad for at Eastwood har valgt den forholdsvis "uskyldige" rugby vinkel, for det afspejler alligevel hvilke odds den stakkels mand var oppe imod!
Jeg vil vove påstanden at Mandela vandt udfordringen, nu mangler vi bare Freeman til at stå med statuetten i hånden.. ;o)
Vurdér anmeldelsen
Christina Evelin Christina Evelin
4 anmeldelser

Super god film!

55555
Dog lidt sløj i starten, men den kan varmt anbefales! Både Morgan Freeman og Matt Damon spiller genialt!
Vurdér anmeldelsen
Hilal Hilal
3 anmeldelser

God film

4444
En god film hvis man kan lide rugby;)
Vurdér anmeldelsen
Lenka Lenka
1 anmeldelse

Den perfekte film!

666666
Ikke en rolle, der ikke spilles engagerende og imponerende. Medrivende, rørende, eftertænksom og ja, spændende film.
Fantastisk underholdning og en film med det helt perfekte mix af flot tempo, flotte skuespilpræstationer, godt kamera, følelser og humor og en livsbekræftende historie.
Jeg har simpelthen bare lyst til at se den igen!
Vurdér anmeldelsen
daniel daniel
210 anmeldelser

god nok film

4444
Clint Eastwood har lavet utrolig mange film, og jeg syntes han er god fordi han gør det som mange gør i tv serier, altså af både være Instruktører og være skuespiller. og denne er nok ikke en af hans bedste film men den er vær af se.
Men det er de helt rigtige Skuespillere der er valgt til denne film, men tænk over det hvem ellers.
Vurdér anmeldelsen
Andreas Andreas
2 anmeldelser

Fantastisk film

55555
Filmen skildre en autentisk hændelse, om hvordan apartheid-styret stopper Sydafrikas rasesameføringen, på en troværdig måde. Morgan Freeman og Matt Demon spiller deres roller, som henholdsvis Nelson Mandela og Francois Pienaar, helt fantastisk. Filmen kan klart anbefales.
Vurdér anmeldelsen
Heidi Heidi
10 anmeldelser

Sikke en skuffelse...

1
Dårlig eller ingen skuespil. Replikkerne er fremført uden følelse og indlevelse. Det virker nærmest som om de læser deres replikker op. Filmen er penslet ud, alt bliver forklaret og tænkt. Havde ellers glædet mig til en film, der hyldede Mandela, men filmen er i stedet blevet en dårlig sødsuppe skabt på et yderst ringe manuskript. Det er ærgeligt, især fordi vi jo alle ved at Clint Eastwood er i stand til at skabe fantastiske mesterværker. Men må desværre sige, at dette ikke er lykkedes denne gang...
Vurdér anmeldelsen
Pia Brorly Pia Brorly
1 anmeldelse

Fantastisk film

55555
Super god og lærerig fim som bør ses af unge og voksne. Meget flot skuespil-
Vurdér anmeldelsen
Forrige
Side 1 af 2
Næste
Anmeld selv filmen
1
2
3
4
5
6
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse
Log ind
Er du ikke medlem?
Opret profil
Her vises filmen
Buzz-o-meter

534
stemmer

Buzz-o-meteret er et udtryk for hvor meget danskerne glæder sig til at se Invictus.
Skal du se Invictus?