Tysk film når det er bedst.
En virkelig god, lang og virkelig flot film. Den er på mange måder enkel, hvis man ser på hvordan den er filmet. Der er ingen facinerende klip, ingen store bragene lydeffekter, ingen speciel farve eller speciel effekts. Men det er netop dét der gør filmen så god. Jeg synes efterhånden vi er så vandt til at se film, hvor det virker som om, at det hele går ud på, at få det så flot som muligt, osv. Det er denne film ligeglad med. (bortset fra sort-hvid effekten, som giver filmen et flot præg, og virker som om den er fra dengang). Denne film vil hellere fortælle os en historie. En god lang historie, om en landsby engang i Tyskland, inden 1. verdenskrig. Den fortæller historien fantastisk, simpelthen. Fordi den tager sig tid, til at fortælle historien, og den skynder sig ikke igennem handlingen, som nogle film har det med at gøre. Som seer til filmen, kan vi læne os tilbage i det varme biograf sæde, åbne ører og øjne, og ellers bare følge med. Selvfølgelig skal vi tænke lidt over tingene, men det giver filmen os tid til, så vi kan sidde i vores egen fred, og undre os over filmens gang.
Jeg forstår virkelig ikke dem der ikke kan lide filmen, men de har nok ikke tånmodighed til at slappe af, og nyde den lange historie, da mange film efterhånden er relativt adrenalin fyldte. Ikke ét ondt ord om sådanne film, jeg er selv fan af action, men det er yderst lækkert at der kommer noget nyt og anerledes på markedet.
Klart den bedste tyske film jeg har set siden Das Leben der Anderen.