Årets bedste danske film
Det er ganske vist sent at anmelde denne film, 4 dage inde i det nye år, men det måtte gøres alligevel.
Grunden er at det simpelthen ifølge min mening er årets bedste danske film, anno 2009 vel at mærke. Men måske alligevel også længere tilbage.
Paprika Steen spiller den fallerede og fordrukne Thea med så stor intensitet, aggression og indlevelse, at man græder over og med hende, krummer tæer over hendes ustandselige fejltrin og med tilbageholdt åndedræt frygter hendes næste..
Ikke desto mindre elskede jeg begge personer (Thea og Paprika) højere da jeg forlod biografen. Udover at være dybt, dybt relevant i sin skildring af et udbredt, men tabuiseret problem, igennem alkoholikerens hverdag, var den samtidig et så sårbart og nærmest blottende kvindeportræt.
Uanset hvor frygtelig Thea måtte forekomme i sin kærligheds (og hads) desperation, er det næsten umuligt ikke at identificere sig med det følelsesspekter hun gennemlever, som følge af en tabt tilværelse.
Man føler simpelthen med hende, frustreres over hende og forbarmes over hende i de sekvenser hvor hendes oprigtige, skrøbelige ansigt træder frem i spontane smil og sommetider utilpasset morskab.
Det er en film der for det første giver et oprigtigt og utilsløret blik ind i den kvindelige alkoholikers ustabile sind, og samtidig fremviser en tilværelse i verden "udenfor" der til tider er ved at drukne i konformitet og manglende forståelse.